Jeg trillede afsted fra vuggeren med BetteLiv i tobørns-miraklet og troede egentlig selv, at jeg gik hurtigt og målrettet hjemad. Lige indtil en stemme bag mig sagde "ja, den ER flot." Jeg havde sagnet farten og stirret længe og forelsket på hans Maserati. Uden at lægge mærke til det selv.
"Det er en Maserati," tilføjede han. Helt overflødigt.
"Jeg kan godt se det. Den er virkeligt, virkeligt flot."
"Der er kun to af den her model i Danmark," blev han ved.
"Den er til salg. Vil du købe den?"
Jeg pegede på den vidunderlige men meget lidt Maserati-agtige tvillingevogn og forklarede, at det var det eneste køretøj vi skulle have pt.
"Vi kan da bytte! Men så skal jeg også have ungerne med" råbte han kækt efter mig, da egentlig var trillet videre. Jeg vendte mig om og hørte til min egen overraskelse råbe, at det kunne vi såmen godt, de sov sgu alligevel ikke om natten... Så god en mor er jeg. Og jeg tør for hulen ikke engang køre bil.
Jeg har rander så store som fyldte sorte plastiksække under øjnene efter at et af mit hell-spawn har underholdt hele natten med host og kickspark. Jeg ville være tilbøjelig til at at have sagt deal (og jeg aner ikke engang, hvordan en Maserati ser ud, det kunne have været en gammel Fiat Punto). I øvrigt tror jeg, at jeg en tidlig morgen, hvor det styrtede ned, så jeres prægtige køretøj og ryggen af din mand ved Rådhuset (tror jeg - ellers undskylder jeg på forhånd, hvis jeg insinuerer at du ligner en mand). Var lige ved at rulle ned og råbe hej. Men han var nok blevet lidt bange...
SvarSletHehe. Vi er meget genkendelige med vores ikke-maserati og triller altid forbi Rådhuset om morgenen på vej i vugger. Og man må gerne sige hej (og eventuelt råbe "VIL I HAVE NOGET KAFFE?"). Håber i øvrigt, det var Manden, du så og ikke mig. Jeg ser mærkelig ud om morgenen, meeen ligner dog en dame. Sys jeg selv.
SvarSletJa, det var en meget lang vogn han kom trissende med - helt pakket ind i sort regnslag og med hovedet af Sønne stikkende op. Han var selv meget sortklædt, og det forestiller jeg mig ligesom ikke du er. I mit hoved er du sådan lidt farverig bohemeagtig (altså ikke på den Anne Marie Helger-agtige måden), og jeg lover at give kaffe, hvis jeg en dag spotter dig. Yessir.
SvarSletDet kan jeg OVERHOVEDET ikke leve op til. Selvom jeg virkeligt gerne ville. Nu tør jeg slet ikke drikke kaffe. Jeg er ofte helt såårt (og eventuelt meget mandig. Suk. Måske du hellere skulle byde mig på noget... pilsner? Eller snaps?)
SvarSletVi laver sgu noget kaffemik en dag med snaps og kaffe - meget sortklædte. For der kan jeg nemlig godt være med på. Og mandig. Og jeg bander meget.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletHehe. Absolut! Jeg har en indre Flemse, der er meget lidt empatisk og meget løsningsorienteret på den vommede måde. Ham medbringer jeg.
SvarSletSuper, så kan Flemse møde Bjarne. Jeg er sikker på at kombinationen af alkohol og søvnunderskud kunne være en fremragende cocktail.
SvarSlet