Der var ikke nogen, der havde fortalt dem oppe på bjerget, at der var festuge. Og vi følger ikke med i nogen medier, der for alvor gider beskæftige sig med den slags. Så meget desto behageligere var det at cykle gennem gyderne fra arbejde og pludselig out of the blue befinde sig på et Store Torv, der forvandlet til skov. Med live musik. Og shawarma (ok, shawarmaen havde jeg allerede. Men den fuldendte ligesom oplevelsen; noget til alle sanser inklusive smagsløgene). Se selv hvor fint:
Og ja, der var oven i købet en gravko. Og masser af glade folk. Så behøver vi ikke snakke alt for højt om, at man kun skulle traske en 10-12 skridt for at bumpe ind i fadøls-havnefest-prutprut-stemning nede ved åen.
Ekstra-geografi-service til københavnerne og andre udenfor-Århus-boende: Store Torv er sårn... midt i det hele. En slags provins-sized Kultorvet eller Amager Torv. Og Åen er Strøget (tilsat lidt grågrønne-grumsede-Limpopoflod og sygt dyr kaffe). Makes sense, yes?
lørdag den 28. august 2010
torsdag den 26. august 2010
Men så har jeg til gengæld lært...
- At liguster ikke kun et begreb med den overførte betydning borgerlighed/middelklasse/forandringsangst/snævertsynethed, men også en helt bogstavelig... plante. Og vel at mærke en plante, som kommunen forsøger at pådutte alle kvarterets beboer som obligatorisk hæk. I kid you not. Og selvom det er en fin og ikke nødvendigvis snæversynsfremkaldende hæk, så er den altså heller ikke pænere, vel:
- At plads holder max. Det var ikke en skrøne eller en lyserød forestilling. Når man fx er hjemme (for tusinde gang) med en institutionssmåsyg dreng, er vanvittighedsfaktoren markant lavere, fordi man bare lige kan gå ind i et andet rum, når man keder sig. Og et tredje, og et fjerde. Og så ned i kælderen og op på hemsen.
- At bjergboere får markant flere kaffebesøg fra bilejere end cykelfolk. Selv århusianerne er bange for vores bakke. Det er halvkoldt på toppen.
- At små drenge ikke nødvendigvis oplever det som omsorgssvigt pludselig at blive flyttet langt væk fra byens bedste legeplads. Nix. Når bare der er en gravko i nærheden, er alle glade. Virkelig glade. I virkelig lang tid. (Og jæs, jeg ved det. Når ens kæreste er fotograf, burde man tage pæne billeder. Men det er iPhonen, iggå. Og det er den her kvalitet eller ingenting.)
onsdag den 25. august 2010
Fire hus-ting, man ikke lærer på en uge...
- at bage surdejsbrød.
- at kende forskel på ukrudt og ...krudt. It's true. Jeg kan kende en mælkebøtte fra en stokrose, men det er så det. Hvad er fx krydderurter, og hvad er ukrudt i de pæne bede foran køkkenvinduet? Og der bliver grønnere og grønnere mellem fliserne. På en måde er det pænt.
- at købe ind med tanke på fraværet af aften-åbne kiosker. Så jæs, jeg er på den vildeste sukkerafvænning, fordi jeg ikke kan løbe ned på hjørnet og købe mit lakridsfix, men skal jeg ved ikke hvor mange kilometer hen og ned og op igen. Sundt. Træls.
- at smile pænt til alle dem, der siger noget i retning af: "Er I flyttet i hus!? Jamen så må du jo være gravid! Tillykke!!" Nix. Vi havde bare klaustrofobi. Og muligheden. (Muttigruppen tog det køligt. De var mere forundrede over iPhonen: "Har DU sådan én?" Jamen hvad udstråler jeg? Kærlighed til mikrolejligheder uden moderne kommunikationsmidler? Foragt for alt småborgerligt og materielt?)
mandag den 23. august 2010
Jamen journalister og københavnere er bare så gode til at snakke
Jeg vidste godt, at Manden er verdens handyeste (og sødeste), og at han er vokset op i en lillebitte by bestående udelukkende af gule parcelhuse. Alligevel kommer hans ekstreme voksenness og parcelhus-coping totalt bag på mig. For eksempel når han small talker genboerne, til de næsten krammer. Like this:
Mand: Sikke et flot køkken, I har. Bordpladen er bare helt rigtig.
Genbo: Ja. Men det blev lidt en dyr løsning.
Mand: M-mm. Sådan er det jo med sort granit.
Nu er han på en slags lejrskole, Manden, og det er et problem. Fordi mine small talk-evner lyder nogenlunde sådan her:
Genbo: Nå, det er så her, I bor...
Mig: Ja. Og jeg ved godt, vi har utroligt mange gravkøer liggende over det hele, iggå, men Sønne er bare helt vild med dem.
Genbo:...
Mig: Ja altså, det er ikke fordi jeg ikke prøver at stimulere med andre ting, vel, jeg har for eksempel givet ham en dukke...
Genbo: *host*
Mig: ... men ikke om han gider lege med den! Altså jeg har jo lært på universitet - iggå - at køn er noget kulturelt, og det vil jeg lissom gerne tro på stadigvæk, iggå. Men han gider ikke!
Genbo: Øh, jamn, han har da fået muligheden så.
Mig: Eller, det vil sige, han gider godt tage tøjet af den...
Genbo: ?
Mig: ... altså for at tage den med i bad. Altså ikke bare tøjet af. Øh. Hrm. Men mest gravkøer.
Genbo: Jamen jeg skulle vist også... til og hjem.
Kulturelt køn og nøgne dukker. Meget velegnet til første-første-samtale med ny, barnløs genbo. Smukt. Lad mig ikke alene med de Voksne aka Husejerne aka vores forhåbentlige fremtidige venner, vel.
Mand: Sikke et flot køkken, I har. Bordpladen er bare helt rigtig.
Genbo: Ja. Men det blev lidt en dyr løsning.
Mand: M-mm. Sådan er det jo med sort granit.
Nu er han på en slags lejrskole, Manden, og det er et problem. Fordi mine small talk-evner lyder nogenlunde sådan her:
Genbo: Nå, det er så her, I bor...
Mig: Ja. Og jeg ved godt, vi har utroligt mange gravkøer liggende over det hele, iggå, men Sønne er bare helt vild med dem.
Genbo:...
Mig: Ja altså, det er ikke fordi jeg ikke prøver at stimulere med andre ting, vel, jeg har for eksempel givet ham en dukke...
Genbo: *host*
Mig: ... men ikke om han gider lege med den! Altså jeg har jo lært på universitet - iggå - at køn er noget kulturelt, og det vil jeg lissom gerne tro på stadigvæk, iggå. Men han gider ikke!
Genbo: Øh, jamn, han har da fået muligheden så.
Mig: Eller, det vil sige, han gider godt tage tøjet af den...
Genbo: ?
Mig: ... altså for at tage den med i bad. Altså ikke bare tøjet af. Øh. Hrm. Men mest gravkøer.
Genbo: Jamen jeg skulle vist også... til og hjem.
Kulturelt køn og nøgne dukker. Meget velegnet til første-første-samtale med ny, barnløs genbo. Smukt. Lad mig ikke alene med de Voksne aka Husejerne aka vores forhåbentlige fremtidige venner, vel.
søndag den 22. august 2010
Hvad flytterodet gemte...
- 11 tandbørster. Nye og gamle og i alle hårdhedsgrader.
- Sundhedsplejerskernes magasin om børn og heri en artikel med følgende ordlyd: "... hvis man selv er rolig og tager tingene let, så sover barnet igennem efter to-tre måneder. Mere hårdt behøver det ikke at være." WTF?!? Hvilke børn? Jeg bliver så arrig af at læse den slags... It's not a keeper.
- Et bryllupsbillede af min mormor (iført brudekjole syet af faldskærmsstof) og morfar (iført anden-verdenskrig-er-lige-overstået-men-jeg-er-ikke-kommet-mig-helt-smil). It's a keeper.
- CD'en 'The Lion King - Original Broadway Cast Recording'. Hvor kommer den fra? Hvorfor har jeg den endnu? Jeg har aldrig været på Broadway og var ganske givet for gammel til at lytte til Disney-musik, dengang løvernes konge var et hit.
- Omtrent et kilo spidskommen fordelt i diverse åbnede og uåbnede (og for de flestes vedkommende ret fedtede) poser. Hvis der er nogen der mangler, skal de bare sige til...
lørdag den 21. august 2010
De artige parcellejere og de søde naboer
OK. Folk er søde. Sådan mere end almindeligt. Og de holder sommerfest og er glade trods det meget lidt sommeragtige vejr, der regner på grillen, så der lugter af våde pølser og våde kul flere gader væk. Det er et godt tegn.
Det går med andre ord godt. Også på parcellen, hvor vi er nået til kasse nr. 27 og således er på forkant, og hvor vi slår græs som de artige parcellejere, vi er.
Det er minimalt med carport-hyperventileringen, og ser man bort fra, at jeg stadig cykler forbi carporten og dermed huset (!), når jeg skal hjem, coper jeg OK. Eneste bette krise havde vi, da vi fandt ud af, at vi nu bor i Århus V og ikke, som vi troede, i Århus N. Hvorfor V giver mere pandesved end N er et godt spørgsmål.
Det går med andre ord godt. Også på parcellen, hvor vi er nået til kasse nr. 27 og således er på forkant, og hvor vi slår græs som de artige parcellejere, vi er.
Det er minimalt med carport-hyperventileringen, og ser man bort fra, at jeg stadig cykler forbi carporten og dermed huset (!), når jeg skal hjem, coper jeg OK. Eneste bette krise havde vi, da vi fandt ud af, at vi nu bor i Århus V og ikke, som vi troede, i Århus N. Hvorfor V giver mere pandesved end N er et godt spørgsmål.
tirsdag den 17. august 2010
Dagen før dagen
Nu er de søde mennesker flyttet ud. Af et hus der oven i købet er gjort meget pænt rent. Og som i det hele taget er pænt. Og ligger i et pænt kvarter.
Vi er også pæne. Pæne og lidt fordumsfulde. Hvorfor har vi fx mere noia over at bo i hus med plads, hæk, carport og Eget Skur end i Verdens Mindste Lejlighed? Vi bliver da ikke lige pludselig nogle andre mennesker, bare fordi vi flytter tre kilometer op ad bjerget. Gør vi vel?
Måske gør vi.
Fordi Manden forbinder hæk und so weiter med 50+ og tillægger sig en lille smule flere ticks, for hver gang han skal forklare nogen om hus-med-carport-konceptet.
Fordi jeg forventer pludselig at blive rugbrødsbagende, tomatplanteplantende, syltetøjssyltende, forklædeiklædt supermom på godt, ondt og kedeligt.
Fordi bakken uværgeligt vil gøre noget godt for vores baller (pt. er der kun cykler at parkere i carporten, trods alt), og vores nye 27.000 kvadratmeter plus have helt sikkert vil gøre Sønne (og dermed på sigt os) toplykkelig(e).
We'll see. I første omgang stirrer vi på flyttekasser - især den hvor der står "køkken + sprut + diverse" - små-udpakker og tager en ekstra nat hos farmor&farfar, før vi kaster os ud i det i morgen.
Her er den i øvrigt, carporten. Inklusive haveaffald.
Vi er også pæne. Pæne og lidt fordumsfulde. Hvorfor har vi fx mere noia over at bo i hus med plads, hæk, carport og Eget Skur end i Verdens Mindste Lejlighed? Vi bliver da ikke lige pludselig nogle andre mennesker, bare fordi vi flytter tre kilometer op ad bjerget. Gør vi vel?
Måske gør vi.
Fordi Manden forbinder hæk und so weiter med 50+ og tillægger sig en lille smule flere ticks, for hver gang han skal forklare nogen om hus-med-carport-konceptet.
Fordi jeg forventer pludselig at blive rugbrødsbagende, tomatplanteplantende, syltetøjssyltende, forklædeiklædt supermom på godt, ondt og kedeligt.
Fordi bakken uværgeligt vil gøre noget godt for vores baller (pt. er der kun cykler at parkere i carporten, trods alt), og vores nye 27.000 kvadratmeter plus have helt sikkert vil gøre Sønne (og dermed på sigt os) toplykkelig(e).
We'll see. I første omgang stirrer vi på flyttekasser - især den hvor der står "køkken + sprut + diverse" - små-udpakker og tager en ekstra nat hos farmor&farfar, før vi kaster os ud i det i morgen.
Her er den i øvrigt, carporten. Inklusive haveaffald.
Abonner på:
Opslag (Atom)