- At liguster ikke kun et begreb med den overførte betydning borgerlighed/middelklasse/forandringsangst/snævertsynethed, men også en helt bogstavelig... plante. Og vel at mærke en plante, som kommunen forsøger at pådutte alle kvarterets beboer som obligatorisk hæk. I kid you not. Og selvom det er en fin og ikke nødvendigvis snæversynsfremkaldende hæk, så er den altså heller ikke pænere, vel:
- At plads holder max. Det var ikke en skrøne eller en lyserød forestilling. Når man fx er hjemme (for tusinde gang) med en institutionssmåsyg dreng, er vanvittighedsfaktoren markant lavere, fordi man bare lige kan gå ind i et andet rum, når man keder sig. Og et tredje, og et fjerde. Og så ned i kælderen og op på hemsen.
- At bjergboere får markant flere kaffebesøg fra bilejere end cykelfolk. Selv århusianerne er bange for vores bakke. Det er halvkoldt på toppen.
- At små drenge ikke nødvendigvis oplever det som omsorgssvigt pludselig at blive flyttet langt væk fra byens bedste legeplads. Nix. Når bare der er en gravko i nærheden, er alle glade. Virkelig glade. I virkelig lang tid. (Og jæs, jeg ved det. Når ens kæreste er fotograf, burde man tage pæne billeder. Men det er iPhonen, iggå. Og det er den her kvalitet eller ingenting.)
.jpg)
.jpg)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar