Jamen journalister og københavnere er bare så gode til at snakke

Jeg vidste godt, at Manden er verdens handyeste (og sødeste), og at han er vokset op i en lillebitte by bestående udelukkende af gule parcelhuse. Alligevel kommer hans ekstreme voksenness og parcelhus-coping totalt bag på mig. For eksempel når han small talker genboerne, til de næsten krammer. Like this:

Mand: Sikke et flot køkken, I har. Bordpladen er bare helt rigtig.
Genbo: Ja. Men det blev lidt en dyr løsning.
Mand: M-mm. Sådan er det jo med sort granit.

Nu er han på en slags lejrskole, Manden, og det er et problem. Fordi mine small talk-evner lyder nogenlunde sådan her:

Genbo: Nå, det er så her, I bor...
Mig: Ja. Og jeg ved godt, vi har utroligt mange gravkøer liggende over det hele, iggå, men Sønne er bare helt vild med dem.
Genbo:...
Mig: Ja altså, det er ikke fordi jeg ikke prøver at stimulere med andre ting, vel, jeg har for eksempel givet ham en dukke...
Genbo: *host*
Mig: ... men ikke om han gider lege med den! Altså jeg har jo lært på universitet - iggå - at køn er noget kulturelt, og det vil jeg lissom gerne tro på stadigvæk, iggå. Men han gider ikke!
Genbo: Øh, jamn, han har da fået muligheden så.
Mig: Eller, det vil sige, han gider godt tage tøjet af den...
Genbo: ?
Mig: ... altså for at tage den med i bad. Altså ikke bare tøjet af. Øh. Hrm. Men mest gravkøer.
Genbo: Jamen jeg skulle vist også... til og hjem.

Kulturelt køn og nøgne dukker. Meget velegnet til første-første-samtale med ny, barnløs genbo. Smukt. Lad mig ikke alene med de Voksne aka Husejerne aka vores forhåbentlige fremtidige venner, vel.