mandag den 4. januar 2016

Skolelunger

Det bedste ved ferien (udover den var lang), var at få Sønne igen. At den, han var indtil i sommer, stadig findes derinde - og kommer ud, når der er mindre skole og mere frihed. Mindre pres og mere søvn. Mindre sidden stille og mere cyklen 10-20 kilometer om dagen.

Vi snakker her om søde, glade, venlige overskuds-Sønne, der næsten ikke kalder andre mennesker for 'fucking psykopat', og som - igen - har lyst til at klatre-svømme-bygge-lege-grine. Han er godt selskab, også for sig selv.

Med andre ord: Skolen lader ikke til at have knækket ham sådan fuldstændig permanent og irreversibelt. Og da vi indså det - drengens far og jeg - var det som om, at vi kunne trække vejret igen. Emhætten blev slukket, iggå, og i den nye stilhed lagde vi mærke til, hvor sygt meget den havde larmet det sidste halve år.

I dag er det første skoledag, og jeg synes allerede, mine lunger er blevet lidt mindre. Emhætten er så småt ved at komme op i omdrejninger igen.