To ud af de øvrige fire damer i min mødregruppe har musselmalet porcelæn. En blanding af noget arvestykke-agtigt noget og noget nyt-agtigt og meget fint mega-musselmalet fra Royal Copenhagen.
Påfaldende, tænkte jeg, og nød at drikke kaffe af noget andet end mine egne gamle skramlede og uens reklamekrus og hadegave-kopper. Marijuana - it's a special kind of stupid står der på nogle af dem. Niels Bohr Institutet står der på nogle andre.
Men. Så vidste det sig ikke at være tilfældigt, det med den høje frekvens af musselmaling i min mødregruppe. Der foregår tilsyneladende noget trend-agtigt. I hvert fald er mine to barselsramte københavnerveninder havnet i mødregrupper, hvor stort set alle andre serverer økokaffen i, ja, musselmalet porcelæn. Vi taler trendsetterne på Vesterbro (med humanistiske uddannelser fra RUC og meget smart tøj), og så ved man nok, hvad klokken har slået.
Hvad? Altså hvad? Hvad er det, jeg ikke har forstået? Det er da pænt og lækkert, bevares. Men til 699 kroner koppen?! Hvad med finanskrisen? Hvad med alle de bleer og alt den glimrende kaffe fra streetcoffee man kunne få for sit musselbudget? Og hvad skal man ELLERS have, som jeg ikke har fattet?
Og så nu, hvor jeg lige havde lært nogle børnetøjsmærker...
Jeg er åbenbart så u-hip som noget, eftersom mit arvemussel står gemt i en kasse på loftet. Har faktisk netop overvejet at sælge det, fordi andre åbenbart godt gider betale kassen for det (tjekkede lige nypriser forleden og kunne chokeret konstatere, at en tekop med tilhørende underkop står i 1699,-. Det er en hundremand mindre end den vinterjakke, jeg lige har købt. For én kop...!) Hvis jeg får sat det til salg, og hvis der er nogen, der gider købe det, SÅ skal jeg shoppe bleer og kaffe i papkrus.
SvarSletPS: Synes i øvrigt, det er pænt, det der mussel. Men en kende skrøbeligt. Og så er det vist heller ikke så gode venner med opvaskemaskinen? Det ville aldrig gå hjemme hos os...
Årh, det er bare Flemse, der har fået lov til at bestemme stellet i for lang tid. Lad nu din indre luksushippie komme ud og få noget fancy-pancy stel at drikke sin streetcoffee i :)
SvarSletOpvaskemaskinen! Det aspekt havde jeg ikke engang tænkt over. Hvordan i alverden kan man som småbørnsfamilie have porcelæn, der ikke holder til opvaskeren?! Sælg det straks! Og køb noget sjovere. Siger jeg.
SvarSletI don't get it. Synes ikke engang det er pænt. Jeg har altid hadet farven blå. Og det siger jeg altså ikke bare fordi jeg ikke har råd. Min far havde et ton af det fra sin gamle restaurant, som vi endte med at sælge, da ingen af os søskende gad at have det.
SvarSletJeg har arvet et gammelt blomstret stel fra min farmor og det er vist ikke helt så meget værd, men jeg synes det er det smukkeste og kuvertaskebægerne er fantastiske til sojaen til sushi :-)
Jeg troede faktisk Musselmøllen var ved at være rundt og forbi. Men guess not.
Luksushippie, mand. Det er da overhovedet ikke luksushippie. Det bliver totalt mainstream lige om lidt. Og jeg har min utroligt flotte pink termokop til gadekaffen, så jeg er også godt kørende, selvom det på en måde er pinligt at have SÅ grimme kopper og krus, når man snart bliver 31.
SvarSletHov hov, siden hvornår er marijuana-kopperne gået hen og blevet grimme? (Hmmmm det har de jo nok været hele tiden, okay okay).
SvarSletAltså jeg har fået af vide af en af de kreativ-smarte fra min mødregruppe med muselmalet at de faktisk er super robuste og at den høje pris dækker for brudgaranti, så man får dem erstattet hvis de går i stykker. Så mon ikke man godt kan fyre dem i opvaskeren (hvis man har sådan én) (vi har en fransk au pair i stedet)...
PS Jeg playdater og babysitter gerne - bare helst i KBH, men du og manden må gerne gå på romantisk restaurant imens :-)
Jeg tager det der Musel-hysteri ret afslappet og servere fortsat min kaffe i fuldstændigt forskellige reklamekrus. For Muselmania er også nået til provinsen. Jeg har det lige som dig. Jeg vil IKKE betale 699 spir for et krus.
SvarSlet