... er der så noget mærkeligt i, at det er netop denne bog, jeg er ved at læse:
Nej, vel?
Sønne har i øvrigt fornemmet, at forældrene har svært ved at få det store hverdagspuslespil til at lykkes. Så han hjælper, hvor han kan. Fx kom han marcherende med en skål, da Manden skulle skifte BetteLiv, og proklamerede "du skal have hjelm på, far. Når du skifter Livse. Ellers får du lort på hovedet."
Og da Bette pjevsede under aftensmaden, var han ikke sen til at løse problemet ved sit dukkekomfur: "Så Livse, jeg laver bryster i ovnen. At hun får noget at spise."
Hvilken omtanke! Altså, jeg har stadig lyst til at skrige ind i mellem. Men i det mindste griner jeg også højt (og/eller i skægget) flere gange hver dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar