Følgende samtale udspillede sig i dag i vuggestuens gardarobe:
Sønne: Der er et billede af Kalle! Hvor ER Kalle?!
Mig: Kalle er holdt op, kan du huske det? Han er startet i BØRNEHAVEN!
Sønne: Hvornår skal jeg i børnehave?
Mig: Efter jul. I samme børnehave som Kalle, faktisk. Og som nogle heste og nogle høns.
Sønne: JA! Og KAMELER!
Mig: Æh... Altså, nej. Heste. Høns. Ikke kameler.
Sønne: JO! KAMELER!
...
Ohyesbaby! Vi har fået en plads i selveste naturbørnehaven. Den med hestene (uden kameler). Og Sønne er kun institutionsløs i december, hvilket føles som en sand velsignelse mod de tre-fire måneder, der på et tidspunkt var udsigt til.
(Men hvis I alligevel skulle få lyst til at babysitte eller bare playdate her op mod jul, siger I bare til. Så siger trættemor pænt jatak)
Åh, børn og dyr og realitetssans. I går i vuggis var der nogle børn, der legede at de tog i zoologisk have. Jeg spurgte, hvad de skulle se der. Tissemyrer, tiger og mammut, var svaret.
SvarSletKram fra tante Julka, som gerne playdatede i København