Morblog og noia

Hvis der var noget, jeg bare IKKE ville, var det at være mor-blogger. Sådan en, der stort set kun skriver om sine børn og sine mælkepletter og søvnløse nætter og nuttede ting, der bliver sagt. Og eventuelt børnetøj. Derfor var det perfekt at flytte i hus (skræmmende) med en carport (endnu mere skræmmende), for så havde jeg lissom en vinkel og kunne skrive om have-angst og satheds-noia og den slags. Godt nok havde jeg ikke ret meget noia, når det kom til stykket, men ind i mellem søvnløshedsindlæg og børnesygdomsindlæg og andre meget mor-blogger-agtige tendenser kunne jeg i det mindste sludre om fx skvalderkål ogvanskelige nabo-samtaler.

Men så flyttede vi fra carporten (og det er vi ikke færdige med at græde over endnu. Men lad nu det ligge). Nu giver det ikke længere mening at skrive om ukrudt og parcelist-tilværelse. Og så fik vi oven i købet et barn til, så nu har jeg et barn hængende ved brystet (eller på skulderen eller hånden eller hvor man nu lige placerer hendes støvsuger-mund) og et hængende i håret (eller hvor det nu passer ham). Så al den vågne tid - også den tid, der bestemt ikke burde være vågen - går nu med børn. Mælk. Lortebleer. Nuttede ting der bliver sagt. Gylperi. Og så videre. Dælme svært at skrive om ret meget andet end... mælk, lortebleer, nuttede ting og gylperi, så. Og helt ærligt: Sådan bliver det nu nok det næste halve år. Mindst.

Derfor. Hvis I har mor-blogger-noia, er det fuldt forståeligt. Så foreslår jeg rekreationsophold hos fx Skriblerier, der er en mere ærlig og velformuleret udgave af Bridget Jones. Eller hos Dines, der skriver med kløerne på den allerdejligste måde - om alting. Eller eventuelt hos Amarorama, der gang på gang får mig til at savne min barndoms ønskeø.

Er I her endnu? ¨

Så er I selv ude om det. Og må lytte tålmodigt til, at jeg fortæller om vores tur til Tangkrogen i går, hvor Manden og jeg trillede afsted med hvert vores børnekøretøj (svært at gå hånd i hånd, så), skiftede nogle lortebleer og klarede nogle amninger undervejs. Og endda fik is. Ophisende ikke? Og I må lytte til historier om natteroderi: Som i nat, hvor jeg var vågen fra halvet til kvart i tre på grund af amning, lortebleer og gylperi i en skøn, nærmest uendelig sløjfe. Og alligevel stod op klokken syv og spiste havregrød med Sønne. Jamen hvis ikke det er spændende læsning... Og det går formentlig ned ad bakke herfra. Så kom ikke og sig, at I ikke blev advaret.