Det lyder jo fornuftigt.
Og det får mig til at tænke: Er det ikke, hvad vi alle sammen har brug for? Nus og hudkontakt med kærlige mennesker.
Jeg har i hvert fald brug for det. Meget. Efter Sønnes fødsel indbød jeg i høj grad til den slags omsorg. Jeg var for-syet, forstuvet og forstyrret (og senere lettere forblødt). Denne her gang ligner jeg mig selv i en lidt rundere udgave - og man kan sgutte se, at min mave for ganske nyligt var på størrelse med Fyn (med mindre man tager trøjen af mig, og det gør man ikke), og jeg løber lystigt rundt på trapper og i stuer med to-årige dinglende på ryggen.
Nej, det er ikke noget at brokke sig over, overhovedet. Det får mig bare til at se meget mere... stor og stærk ud, end jeg er. For jeg HAR jo lige født altså. Og har tynd-tynd hud og et helt utilregneligt humør. Og altså brug for MINDST ligeså meget nussen og hudkontakt som en nyfødt...
 |
| Motorik-Julka siger, at nyfødte skal vendes på hovedet og ligges på maven. Og vi gør, som motorik-Julka dikterer. |
Motorikdamen er stolt og glad!
SvarSletOg nej, det er ikke bare de nyfødte der har brug for at blive tumlet og nusset. Fidusen med de primære sanser (labyrint-, taktil- og kinæstesi-) er jo at de virker i os allesammen hele tiden, så hvis der er forstyrrelser (herunder understimulation!) på en eller flere af sanserne, er man konstant forstyrret! Og så er det bare lidt (eller meget) mere besværligt at være til, især når man er et barn, der skal bruge sin krop og al sin tid på at lege sig ind i verden, men også når man er en voksen.
Så alle skal gynge og tumle og lege og alle skal nusses og have tøjet af i tide og utide! Og hvis nogen ikke kan lide at blive nusset eller tumlet, skal man undre sig. Og arbejde for at de kommer til at kunne lide det. Hep, motorik!