Naturens muntre Sønne

Jeg har læst avis. Det gør jeg ikke så tit. Men det burde jeg, for den var fyldt med interessante ting, jeg ikke vidste i forvejen, og som hverken handlede om folketingsvalg eller grænsekontrol. Fx stod der noget om nogle jordbakterier, der producerer et serotonin-lignende stof, som vi indånder, når vi trisser en tur i naturen. Altså en slags gratis lykkepiller. Sejt. Og der stod, at skoleelever får bedre karakterer og patienter bliver hurtigere raske, når de har udsigt til træer fra henholdsvis klasseværelset og hospitalssengen. Endnu mere sejt. Naturen skulle altså - helt beviseligt - gør os både lykkeligere, kvikkere og raskere.

Det skal man naturligvis ikke fortælle by-mutti to gange, før hun iler ud i naturen med Mand og Sønne. OK - iler er så meget sagt. Men ud i Dyrehaven kom vi. Og mens jeg gik og trak vejret så dybt som muligt for at få mest mulig gratis natur-lykke i kroppen, rottede den samlede dådyr-bestand sig sammen og besluttede sig for at angribe vores picnic. Der er ikke ret meget natur og menneske-skyhed over dem.

De meget tamme (og helt sikkert meget lykkelige, intelligente og raske) dyr var glade for både kiwier og spegepølsemadder og kameraremme og anden meget lidt dådyr-agtig føde.

Til gengæld var Sønne ikke spor glad for dem. Billedet her er taget øjeblikket før helvede brød løs, og drengen brød sammen og hulkede "vi hellere hjem nu. Nok. Demme gå væk," indtil Manden fik pakket maden sammen og stillet tasken langt, langt væk.

Det er nok cirka det mest skræmmende, han nogensinde har været ude for, den to-årige. Han hulkede længe efter, at dådyrene havde vendt vores bord ryggen og angrebet nogle andre uskyldige børn. Heldigvis er og var jeg for træt og tyk og tung til at gå ret langt. Så vi sad meget tæt på den parkerede låne-bil. Ergo kunne vi også se den røde sportsvogn, der blev ved med at køre forbi ude på vejen. Og det var dén, der reddede dagen.

"Se far. Ferrari! Ferrari! Ferrari!"

Dog fik Manden, der er opvokset i det grønne, gen-begejstret drengen lidt for dyreverdenen ved at pille barken af en gammel træstamme og kigget på nogle biller. De har ligesom en mere passende størrelse for en to-årig:

Men Ferrarien var og blev dagens vinder. I en grad, så den racede rundt i Sønnes drømme, da han senere sov middagssøvn. I hvert fald snakkede han i søvne og sagde "Ferrari kører ude på vej, Ferrari kører ude på vej..." Så meget for natur-lykke.

I øvrigt kommer den der artikel om jordbakterier og skolelever og så videre fra Weekendavisen. Som man ikke kan linke til... sorry.