Jeg får alt, hvad jeg nogensinde har betalt i skat, tilbage i den her graviditet ved lissom hele tiden at rende sundhedsvæsenet på dørene...
I dag har jeg været til infomøde for gravide damer med bækkengener. Jæs. Det var ligeså fladt og blegt og blottet for jokes, som det lyder. Én meget hvid fysioterapeut med kunstige bækkenknogler og hvinende whiteboard-pen. Et par overbelastede hjemmehjælpere. En 18-årig med Hello Kitty-strømper og et meget forvirret ansigtsudtryk. En tavs dame med dårlig hofte og udsigt til kejsersnit.
Og så mig. Og min indre københavner, som i en hospitals-gymnastiksal fyldt med tavse, plagede jyder og kunstige knogler straks følte sig forpligtiget til at muntre forsamlingen op og få gang i snakken.
"OM jeg er plaget af at bo på fjerde. ORK JA. Dem på anden tror altid, jeg er ved at føde, fordi jeg lyder sådan her...."
Jeg forblev den eneste snakkende. I halvanden time. Også da vi lå i knæ-albue-leje på grønne liggeunderlag med de brede numser vendt mod kæmpevinduerne. (Jeg selv iført verdens mest uhensigtsmæssige tøj i form af stropløs kjole og strømpebukser med kæmpe huller på meget uheldige steder.)
"Prøv lige at tænke på, hvordan vi må se ud udefra ligenu hva' HAHAHA. Nå. Det er kun mig, der tænker sådan?"
Svært at slukke for den der snakkeknap igen, når der først står 'on'. Det er ikke nødvendigvis særligt behageligt for gravide 18-årige og plagede hjemmehjælpere.
Til gengæld sørgede den blege fysioterapeut for, at jeg kom "akut på bassinholdet." Det er vist nok the shit. Tykke, ømme damer tilsat klorvand og kompetent vejledning. Hun havde ellers holdt en lang tale om, at akutte tider ikke fandtes, og ventelisterne var kilometerlange og det kun var for helt trælse tilfælde og så videre. Og så så hun mig vralte...
Det kan godt være, jeg bliver helt patientificeret af alt det her, iggå. Og at det er det, der får mig til at snakke fem uskyldige århusianere (yderligere) i sænk. Men i det mindste er jeg den mest patientagtige patient af dem alle. Überpatienten. Og det er den indre jeg-vil-være-bedst-til-alting-i-hele-verden-københavner totalt stolt af.
Nå.
Jeg er også stolt af dig, sunde vralte-mor! og voldklukker over dét med stropkjolen og strømpebuxen. Kunne så meget have været mig...
SvarSletMen thumbs up for bassin-hold!
Knus fra onde mor
Ajmen du skulle have været der... så kunne vi have isænksnakket dem sammen. Det bliver så ensomt, når det kun er mig, der snakker.
SvarSletDu ville passe godt ind herovre! Der er folk altid meget snakkesalige (Lige vel meget måske, når de mangler tænder, lugter sært og taler til min søn). Men de fleste helt almindelige folk taler og taler med fremmede. Det er hyggeligt og man føler sig velkommen.
SvarSletJeg kende i øvrigt godt den der snakkeknap der ikke kan slukkes igen. Synes måske nok at det var de andre der fejlede (og måske endda var uhøflige) hvis de bare lod dig snakke uden at deltage..
"Prøv lige at tænke på, hvordan vi må se ud udefra" Det ville jeg helt klart også have tænkt og sagt!! Hehe! (jeg ville også have haft det gale kluns på)
Godt du kom på bassin holdet, og træls at du har ondt! Jeg hepper herfra! Nu er der ikke lang vej igen.