Måske kunne jeg hækle en lille fodboldtrøje?

Jeg har shoppet. Lekture-shoppet. Både til mig og Manden. Først købte jeg denne her...

... i et øjebliks vanvittig tro på, at jeg som tobørns-mor pludselig ville få tid og lyst og overskud til at hækle. Noget jeg ikke har haft, siden Sønne kom til verden med et skrig og et krav om al min opmærksomhed. Og som jeg i øvrigt klarer bedst, når min meget pædagogiske mor sidder ved siden af og tyder de uforståelige opskrifter og minder mig om, hvad det er, en halv stangmaske er for en fætter.

Til den travle Mand købte jeg dét her...

... med tanken om, at det kunne give ham lidt tiltrængt sofatid.

Og hvad sker der? Manden er stadig travl. Jeg er er stadig ikke-hæklende. Men til gengæld kan jeg nu sidde i sofaen med benene oppe og læse Euroman, det udmærkede blad.

Så det gør jeg.

(Det var i øvrigt også mig, der insisterede på at se Champions League finale, mens Manden hellere ville sove. Sådan er der så meget)