torsdag den 16. juni 2011

Satan og sutterne

Lige siden den dag, hvor Sønne højt og tydeligt gentog det fuck, jeg råbte efter hans trodsalder, har jeg virkeligt holdt igen med det der banderi. Altså virkelig. Det lyder bare så grimt, når det kommer ud af munden på en to-årig. Og som en (meget kristen) lærer på min efterskole engang formanede: Der er vel ondt nok i verden, uden vi ligefrem behøver kalde på det. Jæsjæs.

Måske af samme grund lyder drengen nu overvejende som en 80-årig i sit sprogbrug, hvor der ofte indsniger sig et "sørme da" og "for pokker da også".

Og så alligevel. I dag tog jeg hans sut. Og så kiggede han roligt på mig og sagde: "Nej. For Satan." Og tog den ud af hånden på mig og legede videre.

4 kommentarer:

  1. Hohoho! Hvis man bare selv kunne rationere bandeordene på den måde, er de hundrede gange mere effektfulde!!

    SvarSlet
  2. Hahaha, det er sjovt! Øglen lyder også som en 80-årig - hun er for nylig begyndt at supplere sit "nu skal du bare se løjer" med et overrasket "nå for søren". Men jeg er ret sikker på, at hvis jeg nappede hendes sut, så kunne de store gloser nok også godt findes frem :-)

    SvarSlet
  3. Hehehe, hvad mon han ville sige til at I hang sutten på et suttetræ? Jeg gætter på endnu flere eder :-)

    SvarSlet
  4. Jamen hvor har han det fra!? Det er VIRKELIG ikke fra mig...

    SvarSlet