Skiftning?

NOGEN har taget Sønne. Og efterladt en hysterisk, skrigende, fuldstændig psykoumulig dreng i stedet for. Som man ikke kan gøre glad lige gyldigt hvad.

For eksempel bliver han rasende, hvis man siger nej til et eller andet. Eller sætter sig på en anden stol, end han havde tænkt sig. Eller skærer mango-stykket for lille (eller skævt eller hvad fan det nu var, jeg gjorde galt dér). Eller nægter at made ham. Eller tager nattøjet af ham. Eller drysser for lidt/for meget/for klumpet kanel på havregrøden.

Eller siger nej til juice (ud fra den relativt fornuftige tanke, at sukker eventuelt ville få hysteriet til at eskalere yderligere og dermed mine trommehinder til at sprænges). Den sidste episode udløste ti minutters skrigen som en gris (jeg har selv hørt dem skrige i Bonderøven. Det lød nøjagtig ligesådan, jeg sværger). Jeg forsøgte - råbende for at trænge igennem skrigeriet - at berolige ham. Det gik mildt sagt dårligt. I de ti minutter tænkte jeg, at han simpelthen måtte være gået i stykker. Da Manden stod op - klokken 11 fordi han ikke havde sovet særligt meget i nat pga. Sønne - sad både Sønne og jeg i sofaen og snøftede.

"Shit," sagde manden, der ret beset ikke havde kunnet sove ret meget for skrigeriet. Og så:
"Det lød som om du klarede det ret godt, alt taget i betragtning."

"Mmm. Jeg slog ham i hvert fald ikke..." hørte jeg så mig selv sige.

Altså det er ikke fordi vi... stikker op for bollemælk eller trodsalder selvstændighedsalder her, vel. Det er ikke, fordi vi ikke er vant til at håndtere raserianfald over abitrære ting og sager og nej'er. Det er ikke fordi, vi ikke normalt er gode til at bevare roen på den totalt martemeo-appriciative-inquiry-vi-italesætter-din-frustration-agtige måde. Det er vi. Men det her... det er sindssygt. Han savler og savler, så vi siger til hinanden, at det måske bare er en psykotand. Men jeg ved sgu ikke.

Ind i mellem er han skiftevis sig selv (dvs. normal, glad, læsende, legende) og bare... ked og krammende. Nårh og fuck.

Og apropos fuck har jeg sagt netop dét så mange gange i dag, at Sønne på et tidspunkt kiggede på mig og helt roligt sagde fuck. Flot. Så kom der da noget ud af alt balladen.