søndag den 26. juni 2011

Blod, mælk og Faxe Kondi

Jeg er blevet scannet. Ude på hospitalet, med bebs på armen, midt mellem store gravide maver og undrende blikke. Efter sidste fødsel mistede jeg nemlig pludselig 3,5 liter blod (slag på læge-tasken, bedømt ud fra den efterfølgende blodprocent på svimlende 4,8... hvis det siger nogen noget). All due to en moderkagerest, der blev siddende og lavede ballade, og som ingen opdagede, før det føltes som om, det var ved at være for sent. Og all due to læger, der ikke lyttede til, hvad vi sagde, men bare besvarede alle vagtlæge-opkald og akut-indlæggelses-samtaler med "jaja, man kan godt blive lidt skræmt af at bløde. Det ser ud af meget. Nu giver vi det lige et par timer." og mere i den dur. Er ikke så glad for læger efter den oplevelse. Eller blod. Eller bleghed. Rimelig hård start på forældre-livet, i øvrigt, med en godt nok blodtransfusioneret men alligevel uhyre bleg mor, der ikke engang kan løfte bebs over til sig for at amme om natten. Og med en far, der inden for et par uger både blev en søn rigere og - i nogle timer - var overbevist om, han skulle være en kæreste fattigere. Den slags sætter sine spor på den absolut trælse måde.

Det gad vi ikke igen. Vel. Og det var der en læge, der forstod, efter Manden havde talt med meget, meget store bogstaver i telefonen. Så vi fik en scanning. Og en frikendelse: Ingen moderkagerester denne gang.

Yey!

Vi har ikke fejret med (en lille smule kun lettere alkoholdig) asti endnu, men det skal vi. Og skåle for, at jeg er blod-rigere end nogensinde - jeg mistede stort set ikke noget blod under denne her fødsel, så bare sig til, hvis I står og mangler noget af type 0 rhesus negativ... Faktisk er den eneste kropsvæske-udfordring i denne her omgang slet ikke blod- men mælkerelateret. Tilsyneladende tror min blodrige, usyede og friske krop, at den har født 50-linger, og den producerer mælk derefter. Hej smerte. Hej vågne 1000 gange om natten og spise panodiler og konsultere malkeapperat. Hej dårlige samvittighed over spildt mælk. This too shall pass, ikke? Ellers bliver indlæggene meget sporadiske og hurtigt-skrevne i den kommende tid - tør ikke eksplodere mælk ned i tastaturet, der i forvejen er udfordret af Sønnes stunt med æblemost.

Og nu vi er ved de spændende væsker: Det første blogindlæg, jeg nogensinde læste ovre hos Lykke, handlede om, hvordan hun havde kickstartet en fødsel ved brug af Faxe Kondi. Jeg drikker ALDRIG Faxe Kondi, vel. Eneste undtagelse var de to aftener før BetteLiv blev født, hvor jeg sammenlagt tyllede halvanden liter. Altså der er snart empiri nok her til at formulere en hypotese eller to: ENTEN funger Faxe Kondi vitterligt som ve-drop, hvilket er virkeligt, virkeligt scary. Eller også giver begyndende fødsel en uforklarlig Faxe Kondi-trang, hvilket er mindre scary, men ikke mere mærkeligt.

Nu er der nogen, der lyder mælketørstige nede i liften. Hurra!

3 kommentarer:

  1. Hej Sunde! Godt at høre at du er i fin form (efter omstændighederne)! klem fra Ønskeøen

    SvarSlet
  2. Taktak :-) Formen er så fin så fin.

    SvarSlet