onsdag den 2. maj 2012

Krig og babymad. Tomato tomato.


Engang skrev jeg noget om krig og børn og tortur. Med høj puls og tårerne dryppende ned i tastaturet, hvilket ikke er så sært, emnet taget i betragtning. Så lavede jeg og Manden en fødselsfilm, hvilket udløste seriøse plukkeveer og flere tårer. Igen forståeligt, emnet og ikke mindst min gravide mave taget i betragtning.

Nu er jeg så ved at lave noget om babymad. En uskyldig, livsstilsagtig test med BetteLiv som naturlig hovedperson. Helt harmløst.

Men fuck altså.

Hvad jeg ikke støder på at skræmmende påstande i den research. Nogle påstår fx, at det er helt gakgak at give små børn grød. Babyer er fra naturen designet sådan, at de er klar til at spise Rigtig Mad, når de motorisk er klar til at fodre sig selv med den Rigtige Mad. Voksenmad, ikke grød og da slet slet ikke FÆRDIGmad. Indtil da bør den stå på pat. Andre påstår (og kalder det videnskabeligt), at småbørn, der har fået for meget købegrød, bliver tykke og ulykkelige som voksne. Og så videre og så videre.

Og se, der er jo så mange skøre og ekstreme mennesker derude, der påstår alt muligt. I know. Men efter en nat (og tre år) med stort set ingen søvn, en morgen med et grædende børnehavebarn og en bebs, der generelt får lige lovlig meget købegrød i hverdagen... ja, så skal der altså ikke mere end nogle antigrød-ekstremister til at hyle mig helt ud af den.

Fedt. Jeg er for følsom til at lave livsstilsjournalistik. Hvad er der så tilbage? Postbud måske? (Pas på, postbuddet græder på pakkerne...) Hm. Eventuelt vil jeg bare gerne melde mig ud af det der risikosamfund. Eller have seriøst mere søvn. Og en ung pige i huset, der kan lave mad helt fra bunden hver dag.

5 kommentarer:

  1. Jeg foreslår en sambo eller tyve der kan hælde et glas rødvin på dig og smalltalke dig så alle risicierne bliver lidt mindre (tåre)presserende. For altså, det er jo fint nok at blive klogere på verden og på alt det man kan gøre for at være den bedste af de bedste. Men man har jo også et liv der skal leves, iggå. Og så går det ikke at de risici stjæler billedet i tide og utide. Især ikke når nu du er sådan en sund mor på alle planer. For det er du altså. Hvis du spørger mig. Der indadtil anser mig selv for at være mega multi spelt med quinoa på. Men lader Viggo leve af købegrød og købemos plus the occasional købefiskefrikadelle altimens jeg læser om babyled weaning og tænker, ja helt sikkert! Åhja. Dobbeltmoral er vel bedre end ingen moral. Oder?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ååhja, det var baby led weaning, det hed. Får stadig lidt noia ved tanken, selvom Livse er så pat-afhængig, at det vel nærmest er den metode, vi mest praktiserer herhjemme...

      Det pudsige er, hvor megarandom den risikoangst der er. For jeg drikker jo fx gerne hele og halve glas rødvin med god samvittighed... fordi alkohol i modermælken jo er meget bedre end købegrød?! Hm. Og det svinger meget. I dag har jeg lystigt fodret den bette med købemad uden skyggen af dårlig samvittighed. Jeg. er. meget. random. Og siger absolut jatak til samborødvin. Jatak, jatak, jatak!

      Slet
    2. Og i øvrigt er "dobbeltmoral er bedre end ingen moral" lige til aforismebogen. Gud bevare dens sjæl, hvorend den befinder sig.

      Slet
  2. Måske skulle du læse det om børnesoldaterne igen for lissom at få sat tingene i perspektiv. Jeg tror sgu nok dine børn skal klare sig uanset hvilke mængder færdiggrød du putter i dem :-)

    Jeg har i øvrigt en veninde, der har de der ideer med at børn skal have håndholdt mad kombineret med amning. Hun har fortalt at det viser nogle undersøgelser er bedst, men jeg har ikke fundet behov for at få det uddybet. De gør på deres måde og vi har (sådan nogenlunde) fulgt rådene fra sundhedsplejersken, jeg tænker ingen af delene kan vel være så skidt. Det er i hvert fald kommet i min bunke med "ting-jeg-ikke-orker-at-bekymre-mig-om".

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt udtryk, det med den bunke. Jeg har også en selv, og jeg er normalt ret god til lissom at holde den ovre i et støvet hjørne. Jeg ved ikke, hvad der er gået galt, men alle bekymringerne hvirvler rundt i huset og hovedet...

      Slet