Det handler jo om at spotte de store eventyr i den lillebitte hverdag, ikkesandt?

... eller hvordan var det nu? Således en top fünf over weekendens største og mest nervepirrende begivenheder og en slags smagsprøve på vores altid spændende og eventyrlige tilværelse:

• Jeg formåede at falde i søvn på gulvet med en pakke bleer (...) som hovedpude og med ret meget savl i mundvigen - og at sove 45 minutter, før jeg vågnede med et sæt og en meget øm hofte. Trætte, gamle mor.
• Både Manden og jeg skyndte os at blive febersyge, så snart Sønne blev passet en enkelt nat - og blive raske igen, så snart drengen kom hjem. På en måde god timing. På en måde virkelig, virkelig dårlig timing.
• Jeg forsøgte at booke billetter til et bryllup i Bretagne (Viggomor skal giftes!) og endte med at  skyde skylden for priser og logistikbøvl og min egen bookning-i-sidste-øjeblik på Århus. Blandt andet med ordene: "Det er sguda også fordi vi bor i Jylland! Så er man bare så fucking afsondret fra resten af verden!" Yndefuldt. Rimeligt. Og meget flot owned up til min egen med-beslutning om at blive boende på det såkaldte fastland. Til mit forsvar vil jeg sige, at jeg er vokset op sådan nabo-ish til Kastrup Lufthavn og opfatter det som Rigtigt og Naturligt til enhver tid at kunne forlade landet med næste fly...
• Manden brugte husets længste og farligste køkkenkniv til at smøre leverpostej på småbitte madder til Liv. Mens svigermor så på og skældte ud. "Men det er jo husets eneste rene kniv," sagde Manden glad og upåvirket og smurte videre. Og det var det.
• Liv lærte sig selv at tage billeder med min iPhone og dokumenterede dermed på en måde, at jeg rimeligt tit bestikker hende med telefonen, så hun ligger (nej, står) stille, når hun skal skiftes. Alternativet er, at hun kravler ned i håndvasken, og det er seriøst mere sundhedsskadeligt end at slikke på lidt elektronik.