Lykken er at være bil-løs i Beder. Eller...?

Der har været konfirmationer og Tivoli Friheden og søvnløse nætter for alle pengene. Og der blev sagt uforglemmelige ting undervejs:

• "Jeg kan høre, du kommer fra København. Og så bor du i Jylland? Virkelig? Altså bor du så i det mindste i Århus? GODT! Tænk hvis du boede i... Lemvig eller sådan noget. Så så man lige dig sidde der: To børn! I Lemvig! Ohmygod!" sagde den københavnske bordherre. 
• "Hvad er det for noget mad, du giver til hende den nyfødte? Nå, er hun ikke nyfødt? Ti måneder?! Aj, kan man ikke godt blive sådan liiidt trætte af dem efter så lang tid?" sagde den samme københavnske bordherre... der i øvrigt undervejs i festen blev helt og aldeles forelsket i BetteLiv og endte med at tage 10.000 billeder af hende. Men der havde jeg selvfølgelig også forsikret ham om, at man ikke sådan uden videre fik nok af Bette.
• "Livse kan gå! Det KAN hun!" råbte den liggende, men begejstrede storebror, umiddelbart før hans - for første gang - selv-gående lillesøster landede i hovedet på ham.
• "Jeg tror simpelthen ikke, jeg er klar til, at vi køber en bil," sagde jeg til Manden - som jeg har to børn med og i øvrigt tænkt mig at blive sammen med for evigt. Dog bil-løs, tilsyneladende. Umiddelbart efter hørte jeg mig selv sige "fuck, hvor jeg glæder mig til, at vi flytter til Beder." Jeg ved snart ikke, hvad der er mærkeligst. Eller om der er en indbygget modsigelse i de to udsagn, der får mig til at overgive mig med tiden.

Tivoli Friheden. Aka Lykken. Han kørte syv brandbilsture i træk og er absolut klar til, at vi køber en bil.