Så derfor vil vi bare sidde og glo ud på hestene. I mørket.

 
Hvad ser I på billedet?

Jeg ser et fjernsyn. Et stort og fint og fladt fjernsyn med 31 kanaler, som ikke er vores. Hverken fjernsynet eller kanalerne. Selvom Sønne kalder det Vores fjernsyn, lidt ligesom Vores øl.

Jeg er netop kommet i tanker om det efter en periode med en art fortrængning: Det hører sammen med lejligheden, og vi flytter fra det lige om lidt, når vi skal ud på det der land. Helt fjernsynsløse.

Jeps, vi er sådan nogle, der i virkeligheden ikke har et fjernsyn. Vi har bare glemt det, fordi vi efterhånden har boet sammen med det fremlejede fjernsyn i over et år. Nu ser vi med glæde X-factor og Kender du typen og TopGear ligesom alle andre, og zapper frustrerede rundt mellem kanalerne og brokker os over, hvor lidt kvalitetet der er, og føler os en lille smule kloge, fordi vi brokker os over, hvor lidt kvalitet, der er. Og vi har glemt, hvad man egentlig laver om aftenen (udover at arbejde og nogle gange besvime, mens man putter), når man ikke har et fjernsyn. Det er ikke tændt hver aften. Men det er tændt tit.

Seriøst - hvad lavede vi før? Altså, vi kan jo ikke have læst højt for hinanden af antikvariske bøger hele tiden, vel. Eller gået i byen konstant, vi havde trods alt BetteSønne.

På en måde glæder jeg mig, thi hvem ved, måske bliver døgnet pludselig fyldt med mange og meget meningsfulde timer? Timer, som vi kan fylde med sunde interesser som... æh, hækling. Og hinanden. Men den mest dominerende stemme i mit hoved siger med vantro stemme: Du flytter på landet uden fjernsyn til at lyse op i det mørke, alle ved, ligger som en tung dyne over, ja, landet, hver aften. Hver. Aften. Du må være vandvittig. Og du har ikke en engang en bil til at flygte i, når det bliver rigtigt slemt.

Godt man har en computer, man kan se film på, neh? Og meget store vinduer og udsigt til noget hestemark uden gadelygter (marklygter?!).

(Udover fjernsynet ser jeg på billedet to børn, der skal lige til at slås om en pakke rosiner. Men børnene hører ikke til lejligheden. De hører til mig, trods alt.)