mandag den 7. maj 2012

Hård hud. Jatak.

OK. Så vi har for nylig slået fast, at nogen har stjålet min hårde hud og efterladt mig helt blød og labil. Og bekymret over alt muligt ligegyldigt, som fx babygrød.

Jeg plejer at være sådan nogenlunde i stand til at få kylet tingene over i en bunke i hjørnet, hvor de kan samle støv og ikke gør den store skade. Men nogen har altså åbnet et vindue, og noget nasty forårsblæst har hvirvlet huset og hovedet fuld af bekymringer.

Og når Sønne så kommer hjem fra børnhave og ytrer, at ingen gider lege med ham - hverken Tårnhøje Rosa eller Kalle, hans gamle vuggestueven - ja så ved jeg simpelthen ikke, hvordan jeg skal tackle det. Helt blottet for hård hud og tabusmil og automat-beroligelser.

Jeg kan godt råbe til mig selv, at børn er børn, og what goes up must come down, og i morgen er det sikkert omvendt. Men jeg kan også høre en lille hæs stemme hviske: Hvad nu hvis han ikke er spor lykkelig derinde under smilet og blomsterkransen? Hvad nu hvis de andre bare ikke gider ham og laver uoprettelige ridser i hans lille, bløde, ufærdige selvværd? Hvad nu hvis jeg bare er megadårlig til at tackle det og burde... gøre et eller andet? Altså noget andet end at gå ud og finde mig en øl i køleskabet, hvilket er det bedste, jeg lige pt. kan finde på.

Fuck, altså. I det mindste sætter det på en eller anden måde babygrøden lidt i perspektiv.


4 kommentarer:

  1. Årh, det stinker også bare, når ens børn (siger, de) ikke har nogen at lege med.

    Øglen gør det også fra tid til anden, og et af hendes standardsvar, når jeg spørger til, hvem hun har leget med er "Ingennnn. Jeg legede bare for mig selvvv" i en sing-song stemme. Mit hjerte døde en lille smule de første mange gange hun sagde det, men jeg er nået frem til, at det vist ikke stikker så dybt igen. For hun virker sjældent ked af det. Nogle gange virker hun lettere mystificeret over, at et par af pigerne ikke gider lege med hende (hun er jo verdens navle :-)), men når jeg spørger lidt ind, så bliver hun fornærmet snarere end ked af det, og "så finder jeg bare nogle andre at lege med, mor".

    Såeh... Jeg tror, de er nogle små toughies. Og selv om det fedeste i verden ville være, at ALLE gad lege med ens barn hele tiden, så lærer de jo også en hel del af (de satans) afvisninger.

    Og selv om det ikke var sjovt, dengang jeg var lille, så overlevede jeg, når de piger, jeg netop havde udset mig til at lege med, lige skulle konferere (læs: hvisketiske) om, jeg måtte være med. Og det måtte jeg så ikke altid. Sucks. Børn er onde, men jeg har ingen varige mén. Trods alt. Og det er jeg ret sikker på, at Sønne heller ikke får. Han ser i øvrigt ud til at have det meget godt, dernede under blomsterkransen ;-)

    SvarSlet
  2. www.kanikkefattemigikorthed.dk

    Rundstykke for verdens længste kommentar.

    SvarSlet
  3. Du skal ikke rundstykke for længde! Jeg elsker lange kommentarer, og du siger NØJAGTIG, hvad jeg har brug for at høre: At det nok skal gå og er meget normalt-agtigt. I øvrigt har jeg sovet(agtigt) på det, og trækker nu vejret sådan nogenlunde normalt...

    SvarSlet
  4. Når vi går i gang med "hvordan-har-din-dag-været-quizzen under aftensmaden (har du haft en god dag, har I leget noget sjovt, hvem har du leget med osv. osv.), så har Miriam aaaaaldrig leget med nogen. Det har faktisk været den kedeligste dag nogensinde og hun har bare leget selv hele dagen. "Har vi fri i morgen, mor" spørger hun gerne, og tilføjer om hun ikke snart skal skifte til en anden børnehave? Jeg tænker, at der sikkert er nogle gange, hvor hun ikke lige passer ind i en leg, som andre er i gang med at lege, og mig hjerte ville brække over i to, hvis jeg hørte andre sige den sætning til hende, som mødre frygter: "Nej, du må ikke være med".

    Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan det er for Sønne, men mon ikke pædagogerne kan sige noget om hans dag og om han er meget alene? Vi kender vores institution rigtig godt, og jeg ved at hun har mange at lege med dernede. Tror mest hendes kommentarer knytter sig vist mest til, at hun ikke orker forholde sig til vores spørgsmål. Håber også at børn er så tilpas fleksible ifht. hvad livet bringer, at deres selvværd kan tåle lidt af hvert - især, hvis der er kærlige forældre (og andre omsorgspersoner), der kan give et kys og et kram, når de har brug for det.

    I øvrigt synes jeg din taktik med at finde en kold øl lyder til at være lige i (køle)skabet. Den bruger jeg også jævnligt – med variationer udi kold hvidvin og rosé.
    Roger. Over.

    /Parcelhuspimperen.

    SvarSlet