søndag den 3. april 2011

This one goes out to Mads Christensen

Alle mine personligheder - moren, damen, seeren og journalisten - bliver så frygteligt træt, når jeg ser temalørdag om børneopdragelse på DR2, og Mads Christensen, ganske uimodsagt, får lov at fremture med følgende udsagn om putning: Den eneste (ENESTE) måde at få barnet rykket fra pat og forældreseng til eget værelse er at lade det græde i en halv time - altså græde sig selv i søvn. Eventuelt mens man står udenfor døren og lytter til gråden og tager kvælertag på sig selv.

Jamen for fan... Det er HANS metode som far og lægmand, I know. Men når han får lov at sige, som han gør, uden nogle eksperter - eller bare andre, mere menneskelige typer - kommer med konkurrerende udsagn, kommer det altså til at fremstå lige lovligt this-is-the-truth-agtigt for min smag. Og det er bare SÅ meget ikke sandheden. Jeg ved ikke engang, hvor jeg skal starte. Måske med argumenter som, at

  • Netdoktor understreger, at børn aldrig må græde sig i søvn
  • Den svenske lægesammenslutning (lægeforening? lægemyndighed? Jeg er ikke helt nede med termerne...) siger, at man ikke engang skal bruge trappemetoden - altså den, hvor ungerne bliver overladt til gråden i længere og længere perioder.
  • Den amerikanske opfinder af selvsamme trappemetode har siden sagt undskyld "to the generation of Americans, I fucked up" (citeret frit efter hukommelsen. Jeg er vred, ikke researchende)
  • Alle de psykologer (IRL) og børnepsykologer (i medierne), jeg har snakket med og læst citeret, advarer mod at lade børn græde sig i søvn. Læs fx det her citat af børnepsykolog Grethe Kragh Müller (napset fra altomboern.dk): "Hvis barnet falder i søvn på den måde, oplever det magtesløshed - at alle veje er lukket. Det gælder også, hvis man lader et barn skrige sig i søvn. For at få selvværd har barnet brug for en voksen, der lytter efter, hvordan det har det. Er man som voksen ikke sensitiv over for, hvornår et barn ikke længere kan håndtere en situation, risikerer man psykologiske skader på barnet. Og børn, som har fået lov til at græde sig i søvn uden trøst, har større risiko for at opleve depressioner, når de bliver voksne."
Ja, jeg er fundamentalist. Jeg ved godt, jeg argumentationswise stod lidt stærkere, hvis jeg rent faktisk havde et barn, der ikke konstant kravlede ud af juniorsengen. But so be it. Han bliver bedre og bedre til at blive i sengen under putningen. Og selv hvis det gik den anden vej, ville jeg aldrig, aldrig, aldrig gøre tingene på Mads Christensens måde. Punktum.

8 kommentarer:

  1. Hørt! Nu var jeg desværre ikke hjemme til at se DR2 igår, men jeg er helt enig med dig.
    Det der med at lade ungen skrige sig selv i søvn, er verdens største falliterklæring. Barnet lærer på ingen måde at falde i søvn af sig selv på den måde; det giver simpelthen bare op.
    Uh, I burde skamme jer, alle jer tilhængere af 'Godnat, og sov godt'-metoden!

    SvarSlet
  2. Herfra mener vi ej heller børn skal ligge alene og græde sig i søvn. Men ifjerne tider slåssede jeg med en skat som IKKE ville puttes af sin far. Og hun skreg!

    SvarSlet
  3. Helt uimodsagt var han nu ikke, for Lola Jensen sagde jo i samme program, at der var tre metoder at vælge imellem. Men enig. Jeg ville heller ikke kunne bære (eller forsvare) at bruge græd-dig-i-søvn-helt-selv-metoden.

    SvarSlet
  4. Jeg er SÅ enig! Og det endda selv om jeg er fan af Mads Christensen (ikke som pædagogisk forbillede, men som oratorisk talent).

    Jeg ville ALDRIG lade mine børn græde sig i søvn, aldrig! Og jeg kan ikke forstå, at man kan mene, at det er det rigtige. Når børn græder, skal man være hos dem, basta! Det betyder jo ikke, at man ikke skal være konsekvent og stå ved, at det er ‘mor, der bestemmer’. Men de to ting udelukker ikke hinanden, i hvert fald ikke her i huset, hvor vi praktiserer, for den lilles vedkommende, det med at tage ham op, hver gang han græder, og lægge ham ned, når han bliver rolig. Om vi så skal gøre det 25 gange. Men han skal fannernedmer vide, at vi er der for ham. Og det virker.

    Den store har jeg – efter min seneste session hos guru-marte-meo-Else – besluttet at ligge hos om aftenen, hvis han har brug for det. Indsovningstidspunktet er jo netop det, hvor man har allermest brug for tryghed.

    Kan slet ikke holde tanken om ud, om stakkels børn, der får lov at hulke sig i søvn. Av, mit hjerte! Nå, jeg kunne blive ved. Skal nok lade være. Men tak for gode ord!

    SvarSlet
  5. Årh hvor er det dog befriende, at der er andre end os der ikke går ind for 'Godnat og sov godt' metoden - TAK for det :)

    SvarSlet
  6. Jamen det er jo en hel bevægelse! Jeg stemmer for at skrive en kollektiv-bog, der er rarere og blidere end godnat-og-sov-godt og mindre urtet end sov-igennem-uden-gråd.

    SvarSlet
  7. Jeg er fuldstændig enig. Mistede da lige lidt for Mads da jeg hørte ham udtale sig om det. Læs evt. denne artikel:
    http://www.flerlinger.info/sider/spaedboern/soevn/godnat_og_sov_godt.htm
    Specielt dette udsnit gjorde indtryk på mig:
    Adfærd kan selvfølgelig "slukkes" med operant betingning, men man kan ikke "slukke" for det underliggende behov, som gråden er et adfærdsmæssigt tegn på.

    En dyreadfærdsundersøgelse af abeungers stresshormon (cortisol) i forbindelse med adskillelse fra deres mor viste at klynkeadfærden aftog over 6 adskillelsesepisoder, mens cortisolniveauet forblev uændret henover adskillelsesepisoderne. Adfærden forsvandt gradvist, mens den underliggende oplevelse af stress forblev uændret. Med andre ord adfærden forsvandt, mens den oplevede behovsfrustrationen forblev uændret!

    SvarSlet
  8. Ahh, Mitti. Du er så dejlig! Og jeg er endda kun hverdagshormonella uden mand og mave.

    SvarSlet