Manden har været mig utro. På en måde. Han har nemlig været med til en anden dames fødsel - udstyret med kamera og mikrofoner og halløj. Han er jo fotograf, iggå, og pt. ved at lave en meget spændende fødselsforberedelses-ting. Hvilket på den ene side er fantastisk, fordi han til miss Plukkeves udelte begejstring hele tiden snakker om fødsler og graviditet og følelser (ikke særligt andengangsfar-agtigt, vel), og på den anden side er meget sært, fordi han jo altså er meget til andre damers fødsler... Og det er sært, det er sært, når nu jeg er fuldstændig bedøvende ligeglad med de tynde-tynde pæne-pæne modelladamer, han også fotograferer. Er damerne derimod tøndeformede, prustende og iført hospitalsskorter - ja, så kræver det, at jeg spiser resten af jordbærisen og hooker op med Don Draper. For nu at nævne et eksempel.
Den anden dag fotograferede han stort set nonstop i et døgn kun afbrudt af snacks (foran en vandfødselsfilm i jordemødrenes frokoststue...) og en powernap og kom derefter hjem og erklærede, at hvis han havde været en kvinde, ville han være jordemoder. Og Sønne og jeg forsøgte at nurse om den trætte, trætte Mand med morgenmad på sengen, hvilket dog endte med, at der efter cirka syv minutter lå en gravid, snorkende dame i fodenden, og små to-årige fingre havde pillet en croissant i 3000 stykker og drysset den nydeligt udover det hele.
Og i alt dette kaos af krummer, søvn og fødsler står de fleste flyttekasser stadig u-pakkede i kælderen, men vi får til gengæld tænkt meget over alle mulige andre vigtige ting. Livets Mirakel for eksempel. Skål og godnat.
Den franske førstegangsfar hjemme hos os har lidt svært ved at forholde sig til fødselselementet af det at få et barn. Godt nok synger han trofast selvopfundne godnatsange for bebsen i maven, tager med til hjemmefødselscafé og varter den kvalmeramte gravide op i hoved og bag. Men han kalder stadig jordemor for 'fødselsmor' (jeg mener, det er vel mig, fødselsmoren?) og kommer med meget upassende jokes om diverse fødselsrelaterede fysiske ubehageligheder. Det skal nok blive muntert så snart jeg går i fødsel (men jeg ved hvor kagerullen ligger) :-)
SvarSletForstår dig. Manden her i huset var også ude at lave en fødselsreportage, få uger efter at jeg havde presset Gustav til verden under hyl og skrig. Man bliver sgu en anelse jaloux-agtig. Så ligger man der og ammer hans unge midt om natten, mens han står og glor en anden kvinde op i skrævet. Meget mærkeligt. Jeg tror så IKKE, at Lars ville være jordemor efter hverken den eller min fødsel ...
SvarSlet