Altså de stod bare der, blomsterne, helt fine og lilla og in my face og hviskede og tiskede om, at vi snart skal flytte. Havenissen nøjedes ikke med at hviske. Han råbte FORÅRFORÅRFORÅR (eller kastede op, alt efter øjnene der ser):
Og der var påskelilje og alskens gule blomster, jeg ikke aner, hvad hedder, og noget blåt og noget hvidt og rigtigt meget grønt. Og en dreng, der ikke kender konceptet fremleje men til gengæld er meget nede med konceptet "far trækker bil":
Jeps. Jeg bliver hånet af alle blomsterne i haven... Det er ikke personligt, siger I? Nå. Så er det nok hormonelt. Sjovt er det i hvert fald ikke.
Kender godt det der med at foråret håner. Det er birketræerne,som der er så pokkers mange af her i KBH, der håner mig.
SvarSletJeg er vild med at navngive alting, så jeg har altid været en hund efter at lære blomsternes navne. Jeres fine lilla blomster - der stadig er jeres, og som heldigvis kan nydes mange steder - hedder Venka. Såmænd.
SvarSlet