Pest eller kolera? Muffins eller brownies?

Vi skal jo flytte. Og det er ikke lige sådan at finde noget, der både er til at betale på de dagpenge, som jeg forhåbentlig får lokket ud af kommunen, der ligger bare sådan nogenlunde tæt-agtigt på vuggestuen og Den Rare Barsel nede i byen, og der er så rummeligt, at man kan skiftes til at sove i sikkerhedsafstand af eventuelle skrigende børn. Så hvad skal man vælge?

a) Geografi. Den rare midtby hvor alt er i trilleafstand med barnevogn, hvor rare mennesker bor, og hvor det faktisk logistisk kan lade sig gøre at hente Barn 1 i vuggestuen med Barn 2 på slæb. Men hvor vi ville blive nødt til at bo i en lille tre'er, fordi alting er så hundedyrt, og dermed eventuelt aldrig nogensinde få sovet.

b) Plads. Vi elsker plads! Vi er blevet gladere af at have alt den her plads. Dels fordi man kan gå hjemme med et sygt barn uden at blive rablende sindssyg, dels fordi man kan SOVE. Jeps. Man kan gå ned i den anden ende af huset og intet høre. Og dermed sove. Men vi ville blive nødt til at bo i Skejby eller lignende faraway-places, hvor der er risiko for barselssindssyge og betydelige hente-logistik-problemer.

c) Økonomisk overskud. Det ville nok passe allerbedst til vores økonomi at flytte Langt Bort. Til Viby J, mindst. Og økonomisk overskud er jo rart, iggå, jeg har dælme haft økonomisk ondt i maven i en stor del af mit liv, og det er en træls mavepine, jeg gerne vil undgå. Det er dejligt at have råd til at tage til København (med eller uden tog), købe vandrekaffe uden dårlig samvittighed (hvis man overhovedet kan få den slags i Viby) og gå i biffen og sårn. Men det er også dejligt at sove og have god plads...

Hvad skal vi vælge? Jeg ved det ikke. Men hver gang, jeg får noget seriøs selvmedlidenhed med mig selv over situationen, bumper jeg ind i en frysende dranker eller lignende og får fluks dårlig samvittighed... og tænker, at det nok skal gå. Det gør det jo altid. Seriøst. Jeg har kun boet steder, der var virkeligt fantastiske. As will I in the future.