Ting der bliver sagt

Det er da lidt afslørende, når Sønne efter tre dage hos mormor&morpar hele tiden siger "mormor og morpar IS" og "mormor og morpar KAGE" og "mormor og morpar PIZZA" og den slags... og i øvrigt holder på kun at ville have juice - også i stedet for mælk på havregrøden. Vi har ikke noget juice, men det kan være svært at forklare en to-årig. Også selvom han er skræmmende god til selv at åbne køleskabet og stå at meditere over indholdet (eller den lave rengøringsstandard?) i meget lang tid.

Mormoren og morfaren savner ham, siger de. Og han savner dem. Jeg er glad for, at han bor her hos mig!

Nåja. Og apropos skøre ting, der bliver sagt på sådan en lovlig kold Århus-onsdag, var jeg til lægen i dag. En mandlig læge. Som kiggede på min (ganske rigtigt meget store) mave og sagde "nå, er du nu sikker på, der ikke er tvillinger derinde?"

Høhø?

Hvad skal man svare på dét?

"Jeg har godt nok været til fire scanninger, der viste noget andet, men du er jo læge, så hvis du siger to, vil jeg glæde mig til tvillinger. I øvrigt kan jeg totalt godt lide, at folk hinter til, jeg er enorm. Tak."

Det sagde jeg ikke. Men jeg tror nok, jeg boksede ham på armen og sagde, at sådan må man altså ikke sige til gravide damer. Jeg skulle have gjort det samme med jordemoderen, da hun sagde "DU er da godt nok pænt stor, hva'?!"

Det er Sønne, der spiser is og kage og pizza. Ikke (så meget) mig.