Himmelen er så blå, at den næsten får den hvide carport til at lyse.
Sønne og jeg har tilbragt morgenen med De Smukke Naboer og deres hindbærpandekager, og siden leget og leget på havens frosne, glitrende, glimtende græs. Og vi har kun smurt en lille smule leverpostej ud på bordet, da vi kom dértil.
Mængden af kaffe i kroppen og koppen er lige tilpas.
Sønne sover, Bebsen sparker i maven, og jeg har ingen problemer med at ignorere eksplosionen af service og gamle aviser og krummer og legetøj på gulvet, eller bunkerne af arbejde på skrivebordet. Jeg sidder bare og glor ud af vinduet og leger, at vi skal bo her altid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar