Nej, der var ikke megen gåen ud og indtagen af sygt billige fadøl (med og uden alkohol) til ud på morgenen. Til gengæld var metrostationerne så funky, at det føltes helt natklub-agtigt at bevæge sig rundt under byen. Se selv:
Det var kun om aftenen, lige før jeg faldt i søvn, jeg momentvis blev en lille smule i tvivl om, hvorvidt man kan efterlade to-årig hos bedsteforældre i TRE nætter. (Måske fordi der hang Jomfru Maria-billeder over det hele på hotellet? Og ville Jomfru Maria måske nogensinde være taget tre dage væk fra det - ifølge billederne - lille, krølhårede jesusbarn for at holde i hånden med Josef? I think not) En enkelt gang bukkede jeg under i løbet af dagtimerne; fem minutters tuden ned i en tjekkisk macchiato på en tilfældig café. Og så videre med det.
Ohjæs. Vi fik kysset på Karlsbroen og snakket om, hvor fantastisk han er, den savnede dreng derhjemme, og helt sikkert også bettesøster. Nu er alle hjemme i Århus i skøn forening, og drengen har lært at sige "lillesøster kommer senere", og jeg falder stadig i søvn, overalt hvor jeg sætter eller ligger mig. Det er blevet til mindst fem powernaps i dag. Really. Det må være noget med, at kroppen efter tre dages gratis søvn-buffet går ud fra, at den nu bare kan tage al den søvn, den vil have. Det kan den ikke!
Dejligt at I havde en god tur og at sønne havde det godt hjemme hos mormor og morfar (og ikke sultede...mormor morpar is ;-) Jeg hørte engang, at man må være væk fra sit barn i det antal nætter, som barnet er i år, Altså hvis barnet er to år, kan det tåle at være væk fra sine forældre i to nætter. Så I har næsten overholdt den "regl", så jeg tror ikk du skal ha dårlig samvittighed :)
SvarSletJeg har også hørt den regel - luftet af Anders Morgenthaler i Mads&Monopolet. Og jeg holder mig som regel meget strengt til den. I øvrigt ER den dårlige samvittighed jo forsvundet igen. Drengen havde det utroligt sjovt, og vi er gladere og mere udsovede (=sandsynligvis bedre forældre) end for en uge siden.
SvarSlet