We made it.
Endda uden (synlige eller oplagte) traumer hos nogen af de meget bil-uvante børn. Livse kiggede ud af baggruden og lavede sit bil-tegn og sine spytspruttende motorlyde nonstop i timevis. Sønne kiggede ud af forruden og råbte bilmærkerne og truede kun ind i mellem med at stige ud af Lupoen.
Og jeg krøllede mig sammen ved siden af Livs autostol og tænkte, at universet så alligevel havde planer med at udstyre mig med så korte ben. Voksne mennesker med mere normale proportioner ville altså næppe have klaret tre en halv time bag i en Lupo.
Da vi endelig kom til storbyen, skyndte vi os at køre ud i nærmeste skov. Hej, jeg bor i provinsen, har en bil, og kommer formentlig ikke forbi en Rigtig By igen, før mine børn er flyttet hjemmefra. Det er OK.
Det er simpelthen det smarteste, jeg har læst længe; at Vorherre har udstyret dig med ben, der lige passer bag i Lupo'en. Smart, virkelig smart :-)
SvarSletGud har økonomisk sans. Heldigvis.
SletLyder virkelig rart. Både det med byen, skoven og særligt det med at Lupoen holdt sig i skindet og undlod at skrælle sig som et løg...
SvarSletAltså by var der jo så ikke ret meget af... men gode mennesker FRA byen fulgte efter os ud i skoven, og dét var rart.
SletEr virkelig også glad for at høre at Lupoen holdt sig i skrællen - so to speak. Hvad er status egentlig på at du kommer bag rettet?
SvarSletVil nu vove at påstå at BØ også er en del af byen. Du må prioritere Strøgtur næste gang du kommer.
SvarSlet