Jamen er der ikke en fra gruppen, der kan ordne det?!

Hm. Sønne den Søvnløse er begyndt at vågne 1000 (eller i hvert fald seks) gange om natten igen. Vi er begyndt at blive blege i det igen.

Og jeg er begyndt at tænke: Burde universet ikke gribe ind med lidt force majeure og ordne barsels-økonomien for mig? Helt ærligt. For gammelt venskabs skyld, og fordi I'm worth it.

Der er også en anden stemme inde i hovedet. Jeg bryder mig ikke synderligt om den, især ikke når den siger sådan her: Hvorfor skulle det være anderledes for dig end alle andre? Du kunne have undersøgt tingene i ordentlig tid og stiftet et enmandsfirma i stedet for et sammen med Manden. Det ville have været meget lettere. Eller du kunne have fået dig et job. I Fakta for eksempel. Så var der ikke så meget rod!

Stemmen lyder delvis som en sur gammel efterskolelærer, der engang råbte mig ind i hovedet, at jeg da "ikke kan forvente særregler, bare fordi du har gået på lilleskole!". Ærhm. OK, so I do. Jeg havde ikke forudset hverken søvnmangel eller Ufatteligt, Uigennemtrængeligt Bureakrati-helvede, og nu kunne jeg godt bruge lidt hjælp fra Universet. Eller eventuelt bare en sekretær. Jeg krammede Revisor-Dorthe fra min mødregruppe ekstra hårdt, da vi sås til håndbold (det var mest resten af selskabet) og snak (det var mest mig) i torsdags i håb om at noget af hendes økonomiske overblik ville smitte af på mig.

Det har det så ikke.

I øvrigt blev mine lilleskole-gør-en-undtagelse-i-mit-tilfælde-og-tal-til-mig-som-en-ligemand-manerer ikke blevet forbedret synderligt af at gå på universitetet, som i mit tilfælde var RUC de første år. For RUC er totalt særregel- og ligemandsagtigt. Og på RUC er der altid en i gruppen (I ved, hvem I er...), der ved, hvor man får kopikort, hvornår man skal aflevere til tryk, hvad kravene er i følge studieordningen, hvor mange timers vejledning, man har ret til, og hvordan man klager. Og underviserne er nogenlunde fornuftige, og sekretærerne er hjælpsomme og uddeler bolcher. I hvert fald lige indtil man bliver bachelor, men det var så der, jeg flyttede til Aarhus, hvor søde jyder hele tiden hjalp med at trænge gennem uigennemtrængeligt universitetsbureakrati og således efterlod mig glad og lige uforstående overfor Den Virkelige Verdens Uforståelige Papirkrav. Og nej, jeg synes ikke, RUC'erne og jyderne har gjort mig en bjørnetjeneste med al deres hjælp. Jeg er nemlig sikker på, jeg slet ikke var kommet gennem universitetet uden.

Jeg forstår dem stadig ikke, de der papirkrav, men nu er der hverken gruppemedlemmer eller søde jyder i samme båd, bare Rundere og Rundere mor vs. Systemet og Søvnløsheden. Suk. Hjælp. Gab.