Date-amok

Hvis man er effektivt anlagt, har bedsteforældre-babysittere ved hånden og ikke har haft mere end fem minutters seriøs daten eller finkulturalitet i meget lang tid, kan man på én weekend nå:

• At spise en fire retters menu på en god restaurant. Det tog halvanden time. Vi er vant til at spise hurtigt, and I blame Sønne.
• At gå i Øst for Paradis. Det giver pr. definition flere kultur-point end alle andre biografer... og flere date-point, fordi man kan sidde helt tæt i en tomands-sofa.
• At gå på Aros og endnu engang konkludere, at Asger Jorn bare ikke lige er... os. Måske mest ikke mig.
• At køre til Marselisborg og kontemplere cirka to minutter over skovens og havets skønhed.
• At gå til jazz-koncert og konkludere, at mærkelig simpelthen ikke er en kvalitet i sig selv. Manden er ellers meget en jazz-mand. Men det her var noget med små gong-gonger og meget store egoer og lukkede øjne. Og sårn. På den dårlige måde. Til gengæld kunne vi så sætte flueben ud for 'jazz' på kun ti minutter.
• At gå på cafe og holde i hånd og ordne verdenssituationen. Det tog cirka 40 minutter.

Og ikke mindst: At sove to gange syv timer i streg (min Englemor sov ved sovemonstrets side) og lade skuldrene falde ned og selv blive helt glade og smilende og i-øjnene-kiggende igen. Mere date, tak. Og næste gang eventuelt lidt... langsommere. Og ikke et ord om en vis håndboldkamp, der kørte i baggrunden, mens vi overskudsagtigt lavede kylling til den sportsopslugte svigerfamilie ("Nej Sønne, du skal ikke sige JÆH nu, det er de blå, der har bolden." Og så videre.)