... men et kæmpe skridt for os. På linje med et regeringsskifte eller en milliongevinst. Thi:
Sønne vågnede kun to gange i nat. Og begge gange skulle han bare væltes, så faldt han i søvn igen uden videre. Det er første gang siden... dengang vi boede i Shanghai, da han var lillebitte og bedøvet og modermælk og luftforurening. Det er over halvandet år siden.
Han er en anden og gladere dreng. Sådan en vi normalt kun møder i glimt efter en vellykket middagslur. Og ignorerer jeg stikket i hjertet over, at vi ikke har været bedre til at få ham til at sove, så, æhm, hans liv lissom kunne have været bedre, så er det jo bare FANTASTISK.
Tænk på, hvad det betyder, hvis vi sådan nogenlunde kan sove om natten.
Tænk på, hvad det betyder, hvis vi kan se film om aftenen uden at sidde med et halvt øre nede i babyalarmen, klar til at afværge det værste. Eller hvis vi kan have gæste og kun behøver frygte moderat for titusind vågninger.
Tænk på, hvad det betyder, hvis han er udhvilet og glad om formiddagen i stedet for pjevset og tvær. Og hvad det betyder, hvis VI er udhvilede og glade om formiddagen i stedet for pjevsede og tvære.
Ja, jeg tager glæderne på forskud. Jeg ved godt, at han måske sover helt frygteligt igen i nat. Men jeg har brug for at glæde mig og tænke, at vi er nået til rulleteksterne for filmen "To år uden søvn".
Det var Farmoren, der havde nattevagten i nat (ja, vi elsker drengens bedsteforældre højt). Hvis han sover dårligt i nat, tillægger jeg successen hendes positive indflydelse (snorken/syngen/tvang/beroligende åndredræt/whatever - jeg er ligeglad) og tvinger hende til at sove sammen med ham for evigt. Det kan hun vel godt, hvis han kun vågner TO GANGE. To gange. Ha! Verden kom an!
Tillykke! Hvilke uhyrlige konsekvenser får dette for den næste?
SvarSletMåske at vi overlever indtil terminen? Og at vi får samlet kræfter til yderligere to års søvnmangel?
SvarSletNu kan jeg ikke huske, om du har været inde på det før, men har Sønne noget med ørerne? Væske? Altså, vores liv ændrede sig markant – MARKANT! – da Gusse som knap 2-årig fik dræn i ørebøfferne. Indtil da havde vi – fra han var syv måneder – stort set ikke sovet om natten, og jeg var som konsekvens deraf utilregnelig, fatsvag og generelt farlig for mine omgivelser. På randen af sammenbrud. Men natten efter at han fik drænene, OG yderligere to nætter i træk sov han igennem! Aldrig sket før! Jamen, altså, Villads skal så meget bare have dræn med det samme – også selv om han indtil videre sover upåklageligt!
SvarSletUtilregnelig, fatsvag og farlig. That's me! Lige på en prik.
SvarSletIndtil videre har lægerne afvist ørerne som årsagen. Men vi har en lægetid om et par uger, og der har jeg tænkt mig at bide mig fast i anklerne på lægen, indtil han LOVER, ørerne ikke kan være grunden. Suk.
Lægen – er det læge-lægen eller ørelægen? For læge-læger ved altså, det er bare min erfaring, intet om det der pis.
SvarSlet