Jeg har gjort rent. Ikke at der ikke er snavset og støvet og fedtet af den grund. Der er bare mindre snavset og støvet og fedtet, end der var før weekenden. Huset er stort, og min tålmodighed er relativt lille. Og jeg er slet ikke nået til gulvene med hvad der dertil hører af tisse-, kaffe- og saftevandspletter endnu.
Måske er det et tegn på, at alting - især barselsøkonomien - roder så meget inde i mit hoved, at der bliver nødt til at være en lille smule orden uden for hovedet, for at jeg ikke bliver vanvittig. I hvert fald er det nok cirka første gang i 30 år, at jeg (oven i købet smilende) har nusset rundt med en karklud på en søndag.
Måske er det i stedet et tegn på overskud. Som i vi-sover-en-gang-i-mellem-og-vi-er-raske-og-januar-slutter-snart-overskud. Noget kunne tyde på det. I hvert fald har jeg set folk til kaffe og snak; mødregruppefolk og journalistfolk. Den slags var der i hvert fald ikke noget som helst overskud til i november og december aka helvedesvinteren på bjerget.
Hm. Nu mangler jeg bare at se Manden - til andet end korte samtaler a la "ih hvor dejligt du har repareret min lånecykel" og "var det en frygtelig putning?" og "jeg har glemt at hænge vasketøjet op". Vi har spise- og bifgavekort nærmest i stakkevis, vi skal bare liiige have arrangeret noget med nogle barnepiger. Og vænnet os til, at man ikke behøver falde halvbesvimede om, når klokken er 20.00.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar