Der er blevet sat en masse flueben i dag og følgelig kommet mere luft ned i mine lunger og ud gennem tastaturfingrene. Dagens prøvelse (jeg bliver snart til Carsten Jensen (igen). Oh no!) var ikke en arbejds-én af slagsen, men en familie-én. TRODSALDER iggå. Jeg ved godt, det hedder selvstændighedsalder. Men det er simpelthen sproglig whitewashing af et ældgammelt kendt torturmiddel også kaldet hvor-hurtigt-kan-man-drive-en-voksen-til-vanvid-i-et-kulsort-rum.
Altså: Sønne i seng.
"Sovesove," siger han artigt.
"Godnat søde skat," siger overskudsmoren.
Og så går der ellers en halv time, hvor Sønne næsten sover og kun liiige rejser sig op fire-fem gange. Og jeg bliver troligt siddende ved hans side as always. Og SÅ begynder the Daily (Sønne) Show. Først bare klappen og syngen i sengen:
"Suur suur suur, mooa. Suur" (Hvad kan det betyde udover: Nu bliver mor snart sur, for jeg har ikke tænkt mig at lægge mig til at sove foreløbigt?)
Så rejsen sig op igen og igen og igen.
Så mere syngen.
Så hylen.
Så mere hylen.
Så: "NU LÆGGER DU DIG NED OG SOVER!!! Ærhm Lilleskat."
I alt gik der en time.
Nu sover han. Min puls er stadig høj. Og ja, vi har prøvet at gå. Og at holde ham i hånden. At lægge ham ned, hver gang han rejser sig op. Med skiftende formaninger, tavshedstricks, trøstende ord osv. Alle oplysninger der fører til anholdelse (jeg mener søvn!) bliver modtaget med glade, men trætte smil.
Hvor gammel er Lillelorten? Da Ludvig var omkring to, havde han også en periode hvor han nægtede at sove, og den der med at lade ungen skrige sig selv i søvn er jeg ikke tilhænger af. Til gengæld var jeg træt af at rende frem og tilbage mellem soveværelse og børneværelse, og falde i søvn oprejst med armen ind igennem tremmesengen. Så Ludvig rykkede ned til os i en måned, og herefter har der ikke været nogen nævneværdige problemer med søvnen.
SvarSletOh lidelsesfælle! Han fylder to om en måneds tid. Og jeg har godt hørt et eller andet om, at det for at bryde en nasty vane (som at drive sine forældre til vanvid mindst en time hver aften) er smart at gøre noget HELT andet i en periode. Det må prøves asap.
SvarSletÅhhh nej - jeg vil ikke høre, at det bliver et sove-helvede omkring de to år. Øglen nærmer sig det magiske tal to om 4 måneder, og jeg magter ikke, at vi (igen) skal til at kæmpe med søvnen. Lige så snart du knækker selvstændigheds-/sove-koden, så opdaterer du bloggen, iggå? Please.
SvarSletØhm, nu ved jeg godt at jeg er rasende heldig på børne-sove-fronten, men altså: Jeg/vi besluttede os for ret tidligt at vi ikke ville sidde og vente på at ungen faldt i søvn. Vi tog en tur da han var 6 mdr (som du nok også ved) hvor vi lærte ham at han skulle lægge sig til at sove helt selv. Jeg kan altså kun anbefale at (undskyld!) lade ham være sur over det. Jeg har det ikke godt med at han græder, men jeg er ved at få øjnene op for at han ikke altid er ked af det, men tit bare vil have sin vilje.
SvarSletPrøv at lave hele putte rutinen, og så sig godnat og gå ud. Hvis han græder er det ikke fordi han er utryg (vil jeg godt vædde med). Hvis han bliver ved med at græde, så vent 5 (rigtige) minutter, og gå ind og sig til ham at i er der, men at han skal sove. vent så 5-10 min mere før i går derind igen. Sæt evt et ur, det kan godt være svært at vente fordi forældre impulsen skriger på at gå derind.
Prøv det, og vær klar på at det kan tage op til to uger. Tænk på alle de rolige aftener i kan vinde på det. Og helt ærligt så er det vel heller ikke fedt for ham at have en fast før-sove konflikt hver aften.
Tobias ligger og synger i 30-40 min før han falder i søvn (det er ikke blær, men en gulerod). Håber at i kan opnå det samme!
Altså Mette det handler bare om at tage en beslutning og så holde fast i den! Simpelthen - det er faktisk ikke så svært og du vil helt sikkert se en ændring allerede på tredje dagen!
SvarSletHilsen hende med rivemærker hen over hele brystet og som næsten døde i nat fordi barnets fod dækkede hendes mund og næse da han endelig lagde sig til at sove efter to timers niven og riven og rullen rundt og hun ikke turde flytte foden af frygt for at barnet skulle vågne og starte forfra...
Ladies! I er kloge alle sammen.
SvarSletMie - jeg fornemmede først ironien ved tredje gennemlæsning. He. Og redder gang på gang min dag ved at sige ting som "han har sovet tre timer. Det er fordi, han ikke har sovet i nat." Altså i virkeligheden burde jeg jo tænkte, at det var møgtræls for jer (og det gør jeg jo også), men allerstørst er glæden over Den Samme Både (ud fra rationalet: Mie er en god mor. Mies barn sover dårligt. Mit barn sover dårligt. Måske betyder det ikke, jeg er en dårlig mor)
Og Fru Panyella - det er hulens svært, det der synes jeg. Jeg er helt enig i, at det næppe kan være fedt for ungen at have en konflikt hver evigt eneste aften som vi har lige nu. Og jeg ved godt, at han formentlig kan rumme mere, end hans mor og far tror, han kan. Samtidig har jeg hørt, at ham den amerikanske psykolog, der i 1970'erne indførte det der 'trappeprincip', du taler om, siden har sagt undskyld for at have fucked en hel generation op. Og min meget kloge psykologsøster snakker også om små børn og manglende tidsfornemmelse og følelsen af uendelig forladthed. Altså... jeg kan godt høre forskel på vreden og ulykkeligheden. Jeg vil gerne gå fra en stiktosset Sønne, men ikke fra en bundulykkelig én. Jeg kan ikke udelukke, jeg bliver klar til det, hvis det her cirkus fortsætter. But I'm not ready yet.
iBaby - I'll keep you posted :-) Og det er søvnproblemer på en helt ny måde, det lover jeg. Det er trods alt bedre end at havne i en træls situation, man har forladt.
Jeg er enig med Sauerpanyella i at der er forskellig slags gråd. Og som mor kan man ret hurtigt høre om barnet græder for at brokke sig eller fordi barnet er bange og utryg. Derfor kan en mutti selvfølgelig også bedst selv afgøre om hun er klar på at lade krapylet græde.
SvarSletNu har jeg jo lige været på kursus (ja, jeg kan godt selv høre, det lød lidt træls) og det omhandlede blandt andet alle de tigerspring som børn tager EFTER de der første 60 uger, som de fleste af os nok har stiftet bekendtskab med. Barnet er i konstant udvikling, og nogle gange har det bare brug for noget andet og mere end det er vant til. Mere hjælp, mere trøst, mere omsorg eks. I min børnehave ser jeg det tit. Børn der er glade og trygge, har pludselig rigtig svært ved at sige farvel til mor om morgenen. Der sker helt klart en masse nyt i hovedet på de børn, og de skal have ekstra støtte i den periode det varer. Og jeg er sikker på det samme gør sig gældende med de 2-årige. En ny verden åbner sig for dem hver dag, og hvis ikke det skal kunne mærkes, ja så ved jeg ikke hvad.
Ludvigmutti: Absolut. Vores klare fornemmelse er, at det har et eller andet at gøre med en pludselig, fantastisk fantasi. Han bliver bange for ting nu, han aldrig har været bange for før. Og drømmer tydeligt meget mere om natten. Og sårn. Mmm. Bare en tanke.
SvarSletDet jeg gør når det at putte krudtuglen tager længere tid end jeg har tålmodighed: jeg tager en bog, en avis, min pc hvad som helst med ind. Jeg sidder ved siden af men jeg hverken synger snakker eller noget. Synes også det kan hjælpe med en lydbog eller blid musik. Og så en stor portion tålmodighed...
SvarSletJeg kan virkeligt godt forstå at det er hårdt at have sådan et natteroderi. Det var ikke for at være hård eller bedre vidende. Der er kæmpe forskel på de unger. Det kører bare så godt for os, og derfor ville jeg dele vores metode med jer. Men hvis i ikke er klar til at lade ham græde, så tror jeg at ovenstående kommentar er god. Lav noget andet i rummet, uden overhovedet at interagere med ham. Så ved du han er tryg, men så kan du samtidigt undgå en konflikt.
SvarSletDer er mange gode råd! Vi kan eventuelt udgive en bog i fællesskab allihåp - som i stedet for at foreslå én bestemt model, foreslår forskellige modeller til forskellige børne- og muttityper. Det bliver en bestseller.
SvarSletJeg tror også, at ideen med at lave noget andet kunne være et hit. Og nu har vi jo iPad'en, der nærmest er som skabt til formålet...
bapesta
SvarSletkyrie spongebob
jordan shoes