I forgårs gik hele familien i seng halvotte. I går har jeg ingen erindring om. I dag skal dælme også være tidligt.
Nein, det er ikke psykotravlhed. Den er lykkeligt (men snottet) overstået.
Det er vuggestuepest... eller bare: Pest. For Sønne har ikke været i vuggestue i efterårsferieugen. Ved ikke helt, hvor vi så har samlet pesten op. Eller hvor jeg har, rettere. Sønne hoster om natten og holder Manden vågen, men er ellers kæk. Jeg er mere sårn rigtigt syg. Klynk. Og Manden er trættrættræt. Klynk.
Stil varm mad & medlidenhed på måtten. Bitte.
Egentlig havde jeg noget intelligent at sige, da jeg satte mig ved tastaturet. Men nu er der kun kedelige sygdomsord tilbage i usammenhæng, a la haiku:
Hovedet
Snot og P1 og snot og snot
og atju er ordene
Og videre i den dur. Har jeg for nyligt sagt noget om, at man ikke skal brokke sig? Jeg trækker det tilbage. Og spiser tavst mine C-vitaminer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar