Moren: Øh. Ukrudt?
Sønne: JA! UKRUKA!
Moren: Er det fordi, du synes, vi skal... fjerne noget ukrudt, eller hvad det nu hedder?
Sønne: JA! UKRUKA!
OK. Som foreslået så gjort. Vi fandt en spids og ukrudtsagtig skovl og begav os hen til gavlen af huset for at fjerne noget ukruka og især noget mækuka (mælkebøtter, iggå). Det gjorde vi sammen i cirka et et halvt minut, før samtalen - eller hvad vi nu skal kalde den - fortsatte, med Sønne ivrigt pegende på to havestole:
Sønne: OP! OP! OP!
Moren: Skal vi sætte os lidt?
Sønne: NEJ. OP.
Moren: Øh, OK. Nu prøver jeg at løfte dig op...
Sønne blev placeret på én stol. Jeg placerede mig selv på den ved siden af og tænkte 'ih hvor herligt at sidde her i efteråret og chille med sin søn'. Men så brød helvede løs (som altid i versaler og med udråbstegn. Men sådan taler han altså!)
Sønne: NEJNEJNEJ. MOR! NEJ!
Moren: Øh... hvad?!
Sønne (nu pegende først på moren, så på ukrudtet): MORNEJNEJ. MOR.
Moren: Altså mener du, at DU skal sidde her...
Sønne: JA!
Moren: ... mens du kigger på, at jeg luger ukrudt?!
Sønne: JAJA. MOR-UKRUKA!
Jæs. I've created a monster. Men et monster, der næsten kan sige mælkebøtte, og som har oplagte leder- og landskabsarkitektfornemmelser. Hvem skulle have troet det.
I øvrigt var Manden også med. Han blev udkommanderet af den lille diktator til at slå græs. Diktatoren kunne dog ikke dy sig for selv at hjælpe en lille smule til.
.jpg)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar