Kindtand. Ringvej. Roger. Over. And out.

Jeg vandrede med Søster på ringvejen, da hun foretog sin skarpe analyse:
"Jamen det er jo ikke Carport-noia. Det er ringvejs-noia!"

Det er rigtigt. Ringvejen giver sårn et lidt motorvejsagtigt indtryk af, at vi er meget nærmere Tilst, end tilfældet egentlig er. Tænk grimt gult nybyggeri og mange spor og generel udkantsstemning. Hvis carporten lå nærmere centrum, var der ikke meget at have noia over. Sagde Søstrene City.

Dog kan ringvejen være fin i det helt rette lys, se selv:

Jaja. Undskyld til dem, der bor i Tilst og elsker det. Mit humør er i høj grad påvirket af en kindtand, der ligger i gummen på et sagesløst barn og gerne vil ud, og som holder sagesløse forældre vågne natten lang.

Udover at gøre humøret gråligt, gør sådan noget søvnløshed noget funky ved sanserne. Alt lyder som en svømmehal og ser ud som en tunnel og lugter af metal. Ikke udpræget rart. Dagens absolutte lyspunkt var super-mormoren, der fløj ind med tog og bagte de speltboller, der her på matriklen normalt kun findes som en blog-fantasi. Og som lavede frikadeller og salat og risotto og hvad ved jeg, mens resten af husstanden tog en lur.