torsdag den 30. september 2010

Irmelin vs. Flemse round one

Lige siden jeg luftede mine tanker om manglende eventyr i hverdagen, har min splittede personlighed været oppe og skændes med sig selv. Thi jeg består nemlig dels af meget urtede speltmor Irmelin og meget løsningsorienterede, meget højtråbende og konsekvent dårligt klædte Flemse. Nogle af jer kender udmærket dem begge.

OK. Først giver vi ordet til Irmelin, der trods intentioner om det modsatte er frygtelig bange for mennesker, der råber, og således intet tør sige, når først Flemse har været på banen. Irmelin ligger hovedet på skrå og siger med store øjne noget i denne her retning:

"Jeg kan godt forstå, livet i en børnefamilie kan være lidt af en udfordring nogle gange. Men hver ting til sin tid, ikke. Lige nu er Sønnes trivsel og tryghed det vigtigste, og du har en enestående chance for at være sammen med ham i disse betydningsfulde år. Det er et lille mirakel i sig selv. Tænk på, hvor mange gange dagligt du er helt varm-i-maven lykkelig over netop dét. Når han leger med sin far, og du kigger på. Når det lykkes at gennemføre et måltid uden æg i håret (!) og MED grønsager. Hver dag når du henter ham og kan se, hvor dejligt han har det i vuggestuen. Når han siger 'hårtørrer' første gang og konsekvent kalder sig selv for 'dig'. Ja, listen er endeløs!"

Og så halvråber Flemse:
"Ikke alt det kævl. Tag på eventyr, hvis du vil. Vær hverdags-fucking-zen, hvis du vil. GØR for helvede et eller andet. Tag ansvar for dit eget liv. Nu går JEG ud og drikker øl."

Jeg synes, de er lidt irriterende begge to. Men de bor altså i mit hoved og er ikke sådan til at slippe af med. I går fik de oven i købet besøg af Mit Fremtidsjeg, der begyndte at snakke om, at jeg engang med to-tre børn ville grine højt og hånligt af Mit Nutidsjeg, hvis jeg blev ved med at pippe op om manglende eventyrfrihed som etbarns-mutti. Men tre stemmer i hovedet er altså mindst én for mange. Så vi sendte Fremtidsjeget på porten og Nutidsjeget ind i sofaen med Manden og en film. Det hjalp lidt.

3 kommentarer:

  1. Kære - jeg ved faktisk ikke, hvad du hedder!
    Jeg så din kloge kommentar på Marens blog, fulgte dit link og sidder her mange minutter efter helt betaget af din smukke beherskelse af sproget og dine rammende og vildt sjove betragtninger af livet. Tak for det. Vil straks linke til dig.

    Kærligst fra Louise (holdaf.dk)

    SvarSlet
  2. Åh, de to kender jeg godt. De bor også i mit hoved, sammen med min mor og en 4-5 andre.

    Mit fremtidsjeg holder høns og får, går kun i hjemmestrik og laver mad på brændekomfur (hun har den der self-sufficiency-bog) og kan slet ikke forstå at jeg gider at bruge så meget krudt på at bekymre mig om mit job - om jeg nu gør det godt nok og om jeg kan nå det hele ... Indimellem overvejer jeg at flytte i et etplans-gulstens-70'er-parcelhus og købe en kæmpe fladskærm, bare for at blive fri for hende.

    SvarSlet
  3. @Louise: Tak for det! Jeg tjekker holdaf.dk, så snart jeg får øjne og overspringstrang i morgen

    @Mette: Du får ikke has på hende, bare fordi du køber en fladskærm! Hun skal føjes. Måske dit fremtidsjeg og mit fremtidsjeg kan mødes til en kop urtete og en quinoa-bolle?

    SvarSlet