Det farlige ved eventyr og hverdagsbrud - hvor små og danske de end måtte være - er, at de smager af mere. MEREMEREMERE som Sønne siger. Og de minder én om, hvor utroligt hverdagsagtig hverdagen er. Om at man igen og igen og igen og igen står op til den samme dag. Med aflevering og arbejde og hentning og lidt leg og madlavning og oprydning og putning og mere oprydning og lidt snakning og så sovning.
Misforstå mig ikke. Jeg har et spændende job. Og en spændende familie. Og endda en moderat spændende carport. Ja, jeg holder, som visse andre, af hverdagen. Jeg holder bare allermest af den, når jeg ikke rigtigt har den inden for rækkevidde. Fx når jeg bor i Kina. Eller på en sejlbåd. Eller i en hospitalsseng. Eller er på ferie uden søvn og appetit i Sydafrika.
Men når jeg står midt i en stort set fuldt udviklet Børnefamiliehverdag med 9-16-aktiviteter og koordinering og meget lidt plads til spontanitet og omveje og kolbøtter... ja, så savner jeg jeg alle de steder rundt om i verden, hvor vi de sidste par år har siddet og savnet netop Den Normale Hverdag.
Det senmoderne menneske bliver aldrig helt hurlumhej-lykkeligt. Og søgrøs er altid grønnest i naboens fiskedam. Eller...? Måske ville det bare hjælpe med mere søvn og markant mindre natteroderi fra husstandens yngste og mest trodsige medlem. Måske.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar