Et slags jubilæum

Nu har vi boet i Det Finske Fremlejeslot en måned. Tror jeg nok. Jeg ville fejre det med balloner og mælkebøttesnaps, hvis jeg var en lidt mere boblende overskudsagtig type. Det er jeg, jf. især vuggestuepesten, ikke. Men jeg venter fortrøstningsfuld på bobleoverskuddet, ligesom jeg venter på:

• At den sidste stue bliver indrettet til noget, der ligner et kontor. Eller et hobbyrum - med symaskinen stående frit fremme og skødesløse stofrester over det hele. Eller at der i det mindste bliver ryddet en sti mellem de kister og skænke og skriveborde, husejeren ikke kunne få plads til i kælderen.
• At havearbejdet bliver en naturlig, afstressende efter-arbejdssydsel i al slags vejr. Pt. er den mere stresshave på den dårlige måde end på den gode. Eller som Manden siger: "Var det ikke noget med, at hækken ville blive til et megatræ, hvis vi ikke huskede at klippe den?"
• At jeg lærer at surdejsbage, hybensylte, strikke og sy (på den symaskine, der skal stå frit fremme...). Og tale pænt til husstandens øvrige sagesløse mennesker om morgenen. Efterårsstemningen udenhus gør min morgensurhed endnu surere, altså.
• At nogen erstatter den gravko, der stod i næsten-naboernes have, med en ny. Det ville gøre vores liv så meget muntrere og lettere. Tak.
• At nogen bygger en låge mellem haven og vejen, så Sønne ikke hele tiden stikker af for at lede efter den gravko, der ikke længere står i næsten-naboens have...

Gode råd? Lyst til at komme forbi og indrette en stue/kontor/hobbyrum? Bare sig til.