Jeg snakkede med Ellinor, der lå i mit skød og pludrede, mens jeg hjalp meget modvillige Sønne med dansklektierne og smålegede lidt med Liv ind i mellem ("ja, vi er i Spanien, ja, hold da op, hvor er du dygtig til at danse flamenco"), og det gik sådan set pretty damn good, indtil sofaen begyndte at gynge en lille smule. Ikke voldsomt ubehageligt, bare sådan lidt gyngesofa-stemning a la veranda i New Orleans. Og jeg tænkte, at jeg burde gøre et eller andet for at få den til at holde op med at gynge igen - drikke noget saft, lægge mig ned, bede om en pause - mens jeg fortsatte med at snakke og hjælpe og smålege. Fordi det er svært at tænke helt klart, når man sidder i en gyngesofa med ansvar for tre børn. Og fordi en del af min grund-programmering er en indre stemme, der nonstop fortæller mig, at jeg skal tage mig sammen. Også når sofaen gynger, og jeg er stået op klokken halv seks efter at have ammet en fire-fem gange om natten og i øvrigt er blevet vækket flere gange af bunker af større børn med vokseværk og tissetrang.
Så begyndte sofaen at gynge kraftigere, uforudsigeligt og i flere retninger. Ikke helt hurricane Kathrina, men i hvert fald gyngesofa i stiv kuling. Så jeg holdt lidt bedre fast på alle mine unger og bed tænderne sammen og håbede på det bedste. Inklusive at deres grundprogrammering bliver anderledes end min, så de godt kan finde ud af at lægge sig lidt, når deres fremtidssofaer begynder at vippe.
For helvede altså. Det er ikke nok, at en teenager henter Sønne to gange om ugen (tak til Lotte for den glimrende ide!). Det er ikke nok, at Sønne bliver siddende i bilen og passer Elli, mens jeg løber ind og henter Liv de øvrige dage (tak til en anonym for denne ligeledes glimrende ide). Det er ikke nok at sove så lidt og stå så tidligt op. Something's gotta give.
Altså.... Først tænkte jeg, at du VIRKELIG burde klage til BIVA over den sofa, men efter noget nærlæsning af dit indlæg kan jeg godt se, at der lissom er noget andet på spil her.... Alt det du skriver om, er jo selve grunden til at jeg siger, at det der med tre børn, det skal man holde nallerne fra... Men altså. Vi kan jo ikke gøre det om, og vi ville selvfølgelig heller ikke, hvis vi ku'! Men jeg ville ønske, jeg kunne gi' din sofa en stesolid, så den forholdt sig i ro. Måske også en stesolid til dig. For det lyder ikke godt, synes jeg. Og jeg har sgu' ikke rigtigt nogle brugbare råd... Har I plads til en au pair i den dér carport? (skynd dig at købe dit nye domænenavn: carportogaupair.dk). Jeg sender de varmeste tanker, og selvom sofaen gynger nu, så lover jeg, at det bliver bedre! Engang, altså.... Argh...
SvarSletJeg vil ikke sige, man skal holde nallerne fra tre børn... Men mit gyngeri er jo også blandet med helt overvældende, alt-overskyggende nyforelskelse i Ellinor. Jeg er mere ud i at græde lidt over, at vi ikke skal have flere af hendes slags (hold nu op hvor ville alting gynge så!). (I øvrigt synes jeg, at carportogaupair er et glimrende blognavn, men jeg holder jo ikke op med at boppe rundt pænt langt ude på venstrefløjen, bare fordi jeg aldrig sover, og det går bare så dårligt i spænd med au pairs... også selvom vi godt kunne klemme en lille filipiner ind et sted i lejligheden).
SletJeg tror det smitter. Min stol gyngede så meget i går at jeg måtte gå hjem fra arbejde. Jeg håber, du snart får sovet noget mere og får lidt aflastning. Jeg har ikke lige flere idéer i ærmet, men noget fysisk hjælp, så du kan ligge dig? Det er svært at bede om (at sige det højt) synes jeg, men jeg tror der er mange, der gerne vil hjælpe. Bare lidt? Kh. Birgitte
SvarSletÅh, stakkels dig! Jeg håber, stolen står bedre fast på underlaget, næste gang du sætter dig i den. Og ja, det er virkeligt, virkeligt svært at bede om hjælp. Også selvom man jo selv gerne vil hjælpe, når man har overskuddet. Jeg øver mig lidt på mit bofællesskab.
SletJeg var lidt lige som skøreliv ude i noget med, at så måtte I da ha'en ny sofa snart. Altså indtil jeg blev klar over det var dig. Kan teenager og mand evt koordinere så du slet ikke skal hente bare et par eftermiddage om ugen? Så kunne du sove til middag. Ville ønske jeg havde den helt perfekte løsningsmodel til dig. Men jeg kan ikke lige komme på noget genialt.
SvarSletTak, du. Vi er ude i noget gen-tænkning af eftermiddagene. Det holder simpelthen ikke i længden med gyngesofaen. Ikke mindst fordi den slags har det med at gynge mere og mere og mere, indtil man vælter, hvis der ikke kommer noget seriøs aflastning...
SletDet lyder alt sammen komplet gyngesofa fremkaldende det der. Jeg bliver svimmel nærmest bare af et barn på en helt banal tirsdag eftermiddag med mange timers nattesøvn bag mig, just saying. Har ingen geniale bud på aflastningsmanøvrer men lyder bestemt som om det er tiltrængt! Mange kram fra Onde Mor
SvarSletTak, Onde. Mange kram!
SletÅrh men for hævled altså. Er det ikke muligt at indkøbe en ton færdigretter,lade snavsetøjet ligge og huset flyde og så tage et par dage i sengen med Ellinor, mens de store er ude af huset. Ellers ingen gode ideer, da jeg går ud fra, at du får alle de jern- og andre vitamintilskud, som anbefales.
SvarSletVi er velsignede med et bofællesskab, der laver masser af god mad... og skal kun selv lave mad (til alle) en gang om ugen. Og jeps, jeg spiser alskens D-vitaminer og rydder så lidt som muligt op...
SletFå tjekket dit stofskifte.
SvarSletJeg havde det på samme måde efter Sønne - og blev dengang tjekket på alle tænkelige måder for stofskiftesygdomme. Jeg blev clearet dengang og tænker, at det er det samme nu... det er psykisk (og træthedsisk) snarere end fysisk. Heldigvis og desværre.
Slet