tirsdag den 3. maj 2016

34+3 (eller en anden mere kreativ men ikke mindre gravid-agtig titel, I selv finder på)

Der ligger babytøj ud over hele huset.

Der er ingen ledig skabsplads, og ingen steder at sove for små mennesker.

Der er ingen kravlegård, ingen voksipose, ingen slyngevugge (som er det, alle siger, man skal have) og ingen brystpumpe.

Der er ikke skyggen af en baby-ble, et amme-indlæg eller en skumklud.

Babybøgerne har ikke været åbne siden 2011 (og er sygt støvede).

Selv den hellige vandrejournal er så godt som tom, fordi jeg bliver ved med at glemme den alle de helt utroligt mange gange, systemet skal undersøge og befamle og vandrejournalisere mig.

Til gengæld har selv samme system ombestemt sig på hele to vigtige punkter:

Dels må jeg gerne føde i stedet for at blive kejsersnittet (noget med en moderkage, der lå forkert, og så alligevel ikke lå forkert).

Og dels må jeg gerne føde hjemme i stedet for at ligge på Skejby og råwe hold nu kæft efter jordemødrene (noget med, at man ikke må føde hjemme, når man ved tidligere lejligheder har været ved at bløde ihjel, men at man så alligevel godt må...).

Dét har jeg naturligvis fejret ved straks at forhåndsinvestere mine endnu ikke udbetalte barselsdagpenge i sådan en fætter her:


Og Livse har fejret det med følgende stort set ordrette bekendtgørelse til sine børnehavepædagoger:

Min mor skal føde min lillesøster i et stort, lilla badekar i stuen. Jeg skal også være i vandet i mens, og vi skal spise popcakes. Det er kager på en pind.

Pædagogerne gengav hendes ord med den velkendte "skal vi mon indberette jer nu"-rynke mellem øjnene, men blev beroliget, da jeg fortalte, at der hverken skal Livse eller kager-på-pind i karret. Som i øvrigt ikke er lilla men blåt.

Det skal nok blive godt (og jeg visualiserer selvfølgelig mig selv i scenariet på fotoet: Jeg sidder blidt indadvendt i kødfarvet badetøj og føder min yngste, omgivet af stearinlys og smukt opstillede flasker med biodynamiske fødsels-produkter. Og bleer, brystpumper, babysenge lige uden for linsens rækkevidde).

4 kommentarer:

  1. Jeg har tænkt lidt på,- hvordan får man vandet ud af sådan en fætter der? En spandfuld ad gangen? Eller suger man det op med bleer og ammeindlæg?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har brugt en mindre formue på sårn et sæt slanger og pumper og sager, der kan hjælpe med at puste karret op og fylde og tømme... Jeg bliver allerede helt svedt ved udsigten til at samle det hele, men tænker at det må kunne udliciteres til babyens far.

      Slet
  2. Jeg fødte hjemme 2. gang - det bedste EVER. Det var så fantastisk at kunne hapse 4 sun-lolly, et bad og tage den lille, bitte (ja ja, ok. 4100 g og 56 cm) nye baby under armen, sige god nat og gå op i sin seng og sove(ish). Fødekarret derimod var bare i vejen, for pludselig kunne jeg sleeet ikke holde tanken ud om det varme vand. Men det var hyggeligt at sidde en halv-kold september dag og teste det med familien på terrassen. Ihh, er helt misundelig. Og så lige detaljen om at man havde sin helt egen jordemoder + ditto studerende der bare puslede omkring, drak kaffe og spise de boller jeg havde bagt i løbet af dagen inden jeg bare stønnede. Den bedste fødsel ever!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, det er dejligt at høre. Jeg har fået en pludselig frygt, at vi roder for meget / ikke når at fylde fryseren med is / at naboerne kan høre mig råwe... så det er dejligt med positive fortællinger. Og jeps, jeg ved heller ikke, om jeg kommer i det kar, når det kommer til stykket, men hele familien har en fest med at bade i det inde i stuen :-)

      Slet