"Der er noget, du skal vide," sagde Sønne til kammeraten på vej ind ad døren.
Hans stemme var lav og alvorlig, og jeg kunne høre, at han sparkede sig vej gennem poser og enlige sko og græstotter og vintertøj i entréen.
"Min far og min mor og min søster roder. De roder rigtigt meget."
"Ja," svarede kammeraten.
"Det kan jeg godt se."
"Kom, vi går ind på mit værelse i stedet for," sagde Sønne.
Ingen af dem så mig ligge og klukke under tæppet på sofaen. Ingen af dem vidste, at jeg havde ryddet op hele dagen, netop fordi kammeraten (og senere kammeratens fremmede forældre) skulle komme. Der var sindssygt rodet, ja, men det kunne have været sindssygt meget værre.
Hæ hæ, de skulle bare vide :)
SvarSletHeldigvis lød han ikke skamfuld... mere sådan konstaterende og fortroligheds-agtig. Og ja. De skulle virkeligt bare vide!
Slet