Jeg er bange.
Jeg er bange for, at Bette E i maven ikke rører sig nok.
Jeg er bange for, at hun aldrig kommer.
Jeg er bange for, at hun kommer lige om lidt.
Jeg er bange for, at hjemmefødsels-jordemødrene synes, her roder for meget.
Jeg er bange for fødslen.
Jeg er bange for, at jeg er for bange for fødslen til at være totalt Earthmom-zen.
Jeg er bange for, at jeg ikke er bange nok for fødslen og får et chok, når det omsider går løs.
Jeg er bange for ikke at nyde fødslen nok, når nu det er den sidste-sidste-sidste.
Jeg er bange for at traumatisere min teenage-overbo med mine urbrøl.
Jeg er bange for, hvad det gør ved vores familie at få et barn til. Er det overhovedet ok?
Jeg er bange, virkeligt bange, for at komme til at overse mine andre vidunderlige børn.
Jeg er bange for, hvad det gør ved mit parforhold at få én til.
Jeg er bange for, at Manden aldrig ser, I ved sådan rigtigt ser, mig igen, dér midt i rodet og den uendelige børneflok.
Jeg er bange for, at jeg bliver ved med at være lige så træt og træls og needy, efter hun er født, den lille.
Jeg er bange for aldrig at sove igen.
Jeg er bange for at blive vanvittig på barsel i forstæderne.
Jeg er bange for, at det siger noget forfærdeligt om mig, at jeg pludselig er bange for alting.
Normalt glæder jeg mig, til fødslen og børneflokken og omvæltningen og en lillebitte babynæse mod min. Men ikke i dag. I dag er jeg bange.
Jeg var ogsaa bange med nummer 3. Bange for at det ikke skulle lykkes at faa et sundt og raskt barn igen, bange for foedselsdepressionen, der havde vaeret min foelgesvend de andre gange. Bange for hvordan I al verden vi skulle klare de helt simple ting som at fodre flokken af hver dag uden at ende i kaos.
SvarSletDet var rocker haardt, men ham nr 3 var det hele vaerd og mere til. Du kan godt! Og det skal nok gaa
TAK. Jeg læste din kommentar på et tidspunkt, hvor jeg (stadig) var virkeligt bange... og det hjalp.
Slet