Mens japanerne spiser radioaktiv mad, og libyerne får brændende jagerfly i hovedet, sidder vi i læ i forårssolen, Manden og Sønne og jeg, og deler en appelsin og tænker, at livet er rart. Og mens verden fortsætter med at gå af lave for real, spiser vi restaurantbøffer og går til koncert med dem her:
Jeps. 25 mennesker var vi til columbiansk hiphop-soundsystem-koncert. Enten havde nogen ikke gjort deres PR-arbejde, eller også er det bare småt med interessen for den slags etnofest her i vestdanmark. Men en fest var det. Også for mig. Korpus og alder gjorde ligesom, at jeg ligeså godt kunne lade være med at spille smart og i stedet bare hoppe rundt foran de glade mænd på scenen. Så hvis du var til koncert i Århus i går og så en dansende (trampende) rund dame med svedpletter under armene, en alkoholfri øl i hånden og et saligt smil på læben omgivet af tre usædvanligt pæne mennesker - så var det mig. Inbetween plukkeveer og i byen med Manden og De Smukke Naboer. Herligt for real! Så behøver vi jo ikke snakke om, at den babysittende Farmor puttede den uputbare Dreng på fem minutter (...), mens vi var ude og være unge med de unge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar