... er det vist et tegn på lige lovlig meget adrenalin i kroppen. I mean; Sønne sover stadig! (Det kunne selvfølgelig også være fordi, jeg var gået i seng klokken 19.30 og havde sovet en lang og sund nats søvn. Det er det så ikke.)
Nå, men foredrag gik godt, tror jeg. Og Manden og Sønne tog hinanden i hånden og besigtigede potentiel lejlighed, der trods ekstrem midlertidighed, placering på fjerde sal og en måneds dobbelthusleje giver alle lidt mere ro i maven på boligfronten.
Mens moren arbejder og arbejder og arbejder, og mens netværket trykker hinanden på maven for at skaffe os et godt sted at bo, leger de to drenge med hinanden og sneen og laver pandekager og læser gravko-bøger og, for Mandens vedkommende, render til en mundtlig eksamen i ny og næ. Fra weekenden kan jeg også være med. Altså ikke til eksamerne, men alt det sjove. Som det her - bil i sne:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar