Man skal aldrig, aldrig påstå, det går godt på søvnfronten. De græske guder/universet/hvad ved jeg bliver rasende over al den hybris og sørger for at fucke det hele op. Nu har han nemlig forstået, den lille, at han uden problemer kan kravle ud af sin seng, forlade soveværelset, kravle opad trappen og løbe lykkelig ind i stuen med armene sejrs-hævet over hovedet. Og i går vandt han kampen: klokken 23.30 faldt manden om og i søvn ved siden af hans seng, og så ville drengen gerne ligge sig til at sove. 23.30!
Nu sidder jeg med ipaden i mørket på trappen lige udenfor hans værelse. Alene mens jeg har skrevet de her linjer, har jeg fire gange fanget den løbende dreng, båret ham tilbage i seng og forsøgt at fiksere ham med dynen. 17 gange i alt, siden jeg puttede ham for tre kvarter siden. Den ene plukkeve når ikke at forsvinde, før det igen er fange-løfte-fiksere-tid, og en ny plukkeve bliver udløst.
Og der tog vi så lige en gang til. 18. Og en til, 19.
Og 20.
Men det er trods alt bedre end at ligge derinde i mørket uden iPad, tyrkisk peber og muligheden for at smutte op og sætte vand over til kaffe. Og jeg kan godt love jer, at jeg er stædig, stædig, stædig!
21. 22.
Jeg er ikke den eneste, der er stædig her.
23. 24. Fuck.
Jeg så engang sådan et program med en engelsk Nanny der bl.a. lærer forældre at putte deres børn. Det lyder som den helt rigtige Nanny-fremgangsmåde I bruger ! I flg. Nanny sku' man sige "Godnat, skat", kærligt, men bestemt, 1.gang guldklumpen stod op. 2. gang : "Godnat" og 3. til 37. gang : ingenting, kun lægge i seng. Og ,vupti, efter 1 uges tid sku' den være feset ind.
SvarSletMen hvad med 112. gang?!
SvarSlet... og han kan sguda ikke holde til at sove så lidt en hel uge! Nu er klokken 22.25, og her er stadig fest.
SvarSletDet er en magtkamp. I må vise ham at i bestemmer/er stædigst. Jeg tror du gør det rigtige, og jeg er helt enig i at fra 3. gang skal man ikke tale med ham.
SvarSletVi har også gang i den slags afprøvnings ture herovre, og det er sku anstrengende! Hvordan blev de så frække og stædige?
Den her trods alder er meget ældende for forældrene. Herovre kalder de det "The Terrible Twos". Nogle dage tænker man at det er et mere passende navn..
For sulen da. Én ting er, når de vækker én gentagne gange i løbet af natten, men når de også insisterer på at inddrage hele ens aften, er det virkelig noget med at lukke øjnene, trække vejret uTROlig dybt og tælle til en milliard. Det er jo ikke til at bære. Deterenfasedeterenfasedeterenfase!!
SvarSletMy slagword exactly. DET ER EN FASE!
SvarSlet