Lægen: Hvad står der på vægten? Hvor meget har du taget på?
Mig: Øh... ti kilo, vist.
Lægen: TI KILO!?!? Men du er jo kun i uge... 26.
Mig: Jah. Men det var det samme sidste gang. Og det var jo ikke fordi, jeg endte med at tage mere på, end bøgerne sagde, jeg måtte.
Lægen: Hm. Hm.
Mig: Altså i øvrigt plejer du at sige, jeg er for tynd på rygermåden. Og bede mig holde op med at ryge. Så selv hvis jeg skulle tage lidt ekstra på, er det vel OK...?
Lægen: Hm. Altså hvor stor var dit første barn?
Mig: Fire kilo.
Lægen: Det var meget. Mere end man skulle regne med, når du er så lille og tynd.
...
Lægen (nu befamlende min mave): Din livmoder er GODT nok også stor. Og du er kun i 26.
Mig (fiskende efter gode råd og medfølelse): Ja, jeg har det også som om, jeg skal føde lige om lidt. Plukkeveer hele tiden. Og sådan. Jeg har det som om, jeg er ti uger længere henne, end jeg er.
Lægen: Nå. Hm. OK. Ja-ja.
Mig (i forsøg på at lette stemningen med henvisning til tåbelige ting, alle og enhver ved, man ikke skal sige til gravide): Din kollega spurgte ligefrem, om jeg var sikker på, at det ikke var tvillinger. Altså...
Lægen: Hm. Er du sikker på det? Altså du er vel blevet scannet? Du er jo ret stor.
Mig: Ja for helvede! Du har selv henvist mig til ekstra-scanninger. Jeg er blevet scannet fire gange. DET ER IKKE TVILLINGER!
Og så tøffede andemor, der ikke ryger og som aldrig tidligere havde betragtet sig selv som hverken lille og tynd eller en, der tog for meget på og lignede en tvillingemor, videre til sygeplejersken, som kom til at tage en blodprøve for meget. Herligt. Herligt. Herligt.
Ahrmen, de skal da bare lukke, de der læger. Da jeg ventede Øglen og blev vejet til 24-ugers tjekket (forsøgte ellers ihærdigt at undgå vægten), kunne den berette, at jeg havde taget 13 kg på. Hvortil min læge tørt konstaterede "Nu må du egentlig godt stoppe med at spise. Som i fuldstændigt".
SvarSletNÅ!
Endte med, at jeg tog 17 kg på i alt, tror jeg. Og et par stykker af dem var væske. Så jeg arbejder ud fra en teori, der hedder, at nogen bare tager de fleste kilo på i første halvdel af graviditeten. Sådan en er jeg - og vist også dig, lyder det til :-) (er allerede godt i gang igen; har ikke været på vægten siden uge 5-6 stykker, men jeg er RET overbevist om, at jeg bevæger mig op mod de 10 kg. Og jeg er kun i uge 14. Og har i øvrigt ALDRIG fået at vide, at jeg er for tynd (af andre end min mor). Hverken på rygermåden eller på andre måder)
Jeg tror, det er en taktik de kører på alle damer: DU ER FOR TYK-taktikken. Jeg har bare ikke regnet ud hvorfor. Er det fordi, det er skægt at se os blive helt hvide i hovederne og gå bekymrede rundt resten af graviditeten (som jeg gjorde sidst)? Eller er det fordi, de ikke kan få blikket væk fra gennemsnitskurverne længe nok til liiige at kaste et blik på damen selv?
SvarSletFantastisk råd i øvrigt - at sige, at du bare skulle holde op med at spise. Meget sundt. Meget ufarligt. Pffft! Nu går jeg ned og spiser noget tandsmør.
Jeg tog 30 kg. på med Ludvig, og det sagde lægen ingenting til. Nougatsnitterne fra Spring's Bageri smagte bare godt den sommer.
SvarSletJeg er også 26 uger henne nu og har taget 8 kg. på indtil videre.
Det beviser bare, hvor skøre læger er - eller hvor lidt styr der er på det her graviditetsvægtshalløj. Altså at nogle går amok over et par kilo for meget (for meget i forhold til nogle meget gennemsnitsagtige kurver i en bog), og andre rask væk rummer 30 kilo plus... Jeg forstår det ikke.
SvarSletEj, du må da skifte læge. Det er da helt udueligt det der. Problemet er bare, at der mangler en del læring i menneskeforståelse på medicin-studiet, så det er ret meget overladt til tilfældighederne om man finder en, der kan sit kram - både medicinsk og menneskeligt.
SvarSletSeriøst?! "Er du sikker på der ikke er tvillinger?" SERIØST! Har din læge aldrig mødt en gravid før?
SvarSletHelt ærligt, du har gjort det her før. Du tabte det hele igen bagefter, og knægten var og er jo helt almindelig størrelse. Det ville jeg ikke bekymre mig mere om.
Jeg kender en gravid, som er begyndt at sige til folk at de er uhøflige, hvis de kommenterer hendes størrelse. Det burde vi nok alle gøre, for det er da pisse uhøfligt.
I øvrigt er der rigtigt mange gravide der vokser hurtigt og bliver større anden gang. Livmoderen ved lissom godt hvad den skal.. Måske var det bare lægerne der skulle på et kursus, for du er ikke den første der har fået tvillingekommentaren ved andet barn.
Jeeesus!! Altså. Fjoget lægetype. Da jeg var gravid for anden gang, var jeg også blevet lidt tungere i det, end der lige stod på min "kurve". Så kom jeg til en ung veltrænet læge i turnus, som talte stolpe og og ned om, at det jo var enooooormt vigtigt, at jeg ikke tog for meget på, primært fordi det jo var vigtigt at jeg kunne få min egen form tilbage og blive slank og veltrænet igen. WTF?? Barnet kan sgu da være lige glad hvor tynd, jeg bliver bagefter, det vil jo nok bare gerne have nok mad, ikke? Ti nu stille med den vægt der, altså. Vi er jo ikke amatører, vel?
SvarSletJeg siger: Vi laver en revolution på lægestudiet asap. Det er meget nødvendigt! Altså en lillebitte smule finfølelse omkring hvad man kan og ikke kan sige til (gravide) damer, burde da være til at have med at gøre... Første gang - hvor de også blev meget bekymrede over mine hurtige ti kilo - tilbragte jeg jo en halv graviditet i dyb frygt for evig overvægt. Pfft.
SvarSletMåske er tiden moden til en graviditetspendant til Kussomaten (http://www.kvindekenddinkrop.dk/kkdkpix.html), så verden kan lære at enhver (gravid) krop er helt sin egen..
SvarSletKlem til Århus (wå-åh)
/Julka