Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har været så glad for forår, som jeg er i år. Taknemmelig ligefrem. Og jeg har trods alt gennemlevet rimeligt mange kolde vintre i det her land efterhånden.
Måske er det fordi, vi aldrig for har haft så hæslig en vinter med sygdom og sygdom og sygdom og sygdom.
Måske er det fordi, at den her vinter bare har været ualmindeligt lang og styg.
Måske er det fordi, at vinteren i et parcelhuskvarter er mere skrækkelig end nede i byen (tænk forsinkede busser og ingen kiosker i nærheden), mens foråret er tilsvarende mere guddommeligt (tænk blomster i haven, knopper på hækken og kaffe i solen).
Måske er det fordi vi har en to-årig, der råber HIMMELEN ER BLÅ og SE MOR; KOPPELOPPER, mens han peger henholdsvis op i skyerne og hen på erantisserne.
Måske er det fordi, mine 24-7 plukkeveer bliver bedre og bedre til at styre sig, jo mere sol og forår her er.
Måske er det fordi, vi ved, at det er stilhed for stormen. To-børns-storm. Fjerdesals-fremleje-storm. Og så er det bare med at nyde den stilhed!
Så det gør jeg. Nyder det.
Man mærker årstiderne skiften mere på landet end i byen, også selv om man bare er flyttet ud til parcelhusfacisterne ;) Vi flyttede til Lars Tyndskids fra indre by i oktober, og a-l-d-r-i-g-n-o-g-e-n-s-i-n-d-e har vinteren føltes så mørk og lang. Indtil det gik op for mig at der intet kunstigt lys var og det rent faktisk blev rigtig mørkt! Nøøøj, den var hård! Sidste år var jeg forberedt, og i år er det også gået noget nemmere med at overleve vinteren og faktisk nyde mørket, roen og det at have en helt plausibel undskyldning for at være under dynen allerede kl 2030.
SvarSletJeg kan også godt nyde mørke og ro og sårn. Bare ikke så helt sindssygt længe, som denne her vinter har varet... Min absolut bedste Danmarks-vinter var den, hvor jeg havde planlagt ti dage i Spanien i starten af februar. Både fordi turen gav sol og mental benzin, men i ligeså høj grad fordi der var noget lys at se frem til i kulden og mørket.
SvarSletKnægten har fat i noget af det rigtige :-)
SvarSlet