Kuffertdage og legokys

Der er nogle dage, som er så fine og rare, at de burde pakkes ind i blødt stof og lægges forsigtigt ned i en kuffert, man så kunne hale frem igen på en dag med bogstavelig og overført kuling.

Sådan nogle dage har vi nu. Med blå himmel og havehavehave og en to-årig, der kysser sine legobygninger og som har lært at sige både "i hvert fald" og "sørme da også" og "for pokker da" (ja, han lyder som en nuttet 80-årig) og kaffe på læsiden og masser af vidunderlige gravkøer ikke alt for langt væk. Og ja, det tager stadig rask væk to plukkeveramte timer at putte, men vi kan klare ret meget i det hersens forår.